195 siddere. Saasnart de udenlandske Mænd havde faaet Tilladelse til at lægge til ved Bryggerne (at1øgu otlof) skulde de senest inden otte Dage have opskibet alt hvad de havde af saakaldte „tunge Varer“ (I)nngr var-nivgr) i Søboderne mellem Kongens Æblehave og Øre- stenen, og først naar disse vare aldeles fulde, maatte de bringe dem op i Gaardene. Alt, som derimod ikke henregnedes til tunge Varer, skulde det staa dem frit for at føre op i disse og der oplægge det i Kjælderen foran Gaardene. Paa samme Maade blev der givet for- skjellige Bestemmelsen der indskrænkede den Tid, hvori det var Ud- lændinge tilladt at byde sine Varer frem, saaledes at de i det hele ikke maatte opholde sig i Bergen og drive Handel i længere Tid end sex Uger, ligesom det nu blev bestemt, at ingen Bymand maatte leje en Udlænding Hus paa længere Tid end sex Uger, medens der efter Byloven ikke var nogen Indskrænkning i denne Henseende Denne Forordning var, som P. A. Munch har bemærket,!) en Kraftanstrenaelse fra den norske Kongemagts Side for til Fordel for Landets egne Bykommuner at afryste Udlændingernes Handels- aag eller ialfald inogen Grad at indstrænke deres Indflydelse Men den forblev aldeles frugtesløs. Allerede Kong Haakon selv maatte to Aar efter formilde den tilsvarende Forordning, som han samtidig havde udftedt for Tunsberg, og om der end ikke udtrykkelig meldes om noget lignende for Bergens Vedkommende kan det dog ansees for sikkert, at de tydske Kjøbmænd ogsaa her meget hurtig have vidst at sætte sig ud over de nye, for dem meget ubelejlige Bestemmelsen om de overhovedet nogensinde havde overholdt dem. Under Kong Magnus Erikssøn (Smeks) Regjering optraadte de ialfald uden at tage noget Hensyn dertil, og Vintersiddernes Over- greb fremkaldte da endog Klager fra selve de fremmede Kjøbmænd, som om Vaaren kom til Bergen, og da fandt alle Varer opkjøbte i Forvejen Paa samme Tid klagede ogsaa Bergens Raadmænd, Husbønder og andre Bymænd over, at Byen om Vinteren i den Grad var opfyldt af Udlændinge, som dreve Smugleri og Smaa- handel, at Byens egne Folk neppe kunde faa Mad til sin Mund. Det var under disse Forhold kun til ringe Nytte at Formynder- styrelsen i Juli 1320 bekræftede og udvidede de Retterbøder, som de to foregaaende Konger havde tilstaaet Bergen, og med det samine, skjønt i en noget formildet Form gjentog Forbudet fra 1295 mod, som det heder, at „tage sig noget Samhold eller digte sig nogen Lov eller Sætninger.“ Denne Bekræftelse, der blev udstedtiBergen, “) Det norske Folks Historie IV, 2, 591. i 13“’
