Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/202

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


190 rede i 1301, altſaa ikke mere end ſyv Aar efter Tilſtaaelſen af det ſidſte Fribrev, viſte ſig nødvendigt at udſtede Forbud derimod. Saaledes havde de allerede da følt ſig tryllede af Beſtemmelſen om, at de ſkulde holde ſig til den By, inden hvis Grænſer de en Gang vare komne, idet de i det Sted hellere vilde ſtrejfe omi Landdiſtriktet-ne for, ſom det hed, „at have Torv for hver Mands Dør,“ hvilket udtrykkelig var forbudt ved den Retterbod af 1299, ſom indſkrænkede den indenlandſke Handel til Kjøbſtæderne. Lige- ledes negtede de, naar de bleve liggende i Byerne udooer Iul, at betale Leding. Paa ſamme Maade negtede de at give Told, naar de fore paa Sildeſiſke, og opſkibede ſit Gods uden at ſpørge den kongelige Ombudsmand. Herpaa blev Kong Haakon den Femte gjort opmærkſom, da han om Høſten 1301 for længere Tid opholdt ſigi Bergen, og for at ſtanſe disſe Overgreb udſærdigede han under 11te November ſ. A. en Retterbod, hvori han under Straf beſtemt forbød alt ſaadant, der betegnedes ſom et Brud paa den tidligere Overenskomſt mellem Norge og de tydſke Stæder, — ſaavel Landkjøb, ſom Undladelſe af at betale Leding og Told. Og han lod det heller ikke alene forblive heroed, men traf kort efter nye Forholdsregler, der ligeſom de foregaaende viſte, at han ikke var ſynderlig venligſindet mod Tydſkerne, og ſom nærmeſt ſigtede til end yderligere at indſkjærpe og fuldſtændiggjøre disſe!). Kong Haakon viſte ſig herved overhovedet meget virkſom for at hindre de fremmede fra at tilrive ſig yderligere Friheder, end der allerede var dem tilftaaet; men det viſte ſig ſnart, at det ikke var muligt at holde den begyndte Udvikling tilbage ved blotte Lovbud og alene gjennem ſaadanne at gjenoplive Norges ſelvftændige Handel eller at holde de udenlandſke Kjøbmænd inden de lovlige Skranker, ſom en Gang vare dem anviſte. Endnu i Kong Haakons egen Regjeringstid indtraf der i Bergen Begivenheden ſom viſte, hvorledes de fremmede tiltrods for alle Lovbud ved enhver Lejlighed kom med Forſøg paa at op- naa nye Rettigheder og unddrage ſig fra de Forpligtelſer, ſom paalaa alle, der vare Vinteren over i Norge. De tydſke Sutere, ſom vare boſatte i Vaagsbunden og allerede paa denne Tid om- tales ſom ſtaaende under Kongens ſærlige Beſkyttelſe, havde om

“) Norges gamle Love, IIl, 42, 55, 134 og 135. Smlgn. ogſaa 58 flg. (Retterbod af 29 Maj 1303) om de udenlandſke Landløberes Handel Om Data-ingen af den i 1301 udfærdigede Retter-bad ſe P. Fl. Munch, Det norſke Folks Hiſtorie,17,1, S. 369.