Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/201

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


“189 Grund for denne Udvikling, ſom nu ikke nærmere kunne paaviſes; dog ſynes det, ſom om derved en væſentlig Vægt netop maa lægges paa den Forſkjel, der var mellem de norſke og de ſvenſke Kom- munalforfatninger. Dette viſte ſig fornemligiBergen, hvor der ſ. Ex. maaſke ikke en Gang ſkal kunne paaviſes noget tyſt Medlem af Raadet mellem de mange ſaadanne, ſom til forſkjellige Tider af Middelalderen forekomme i Kilderne. Den iſolerede Stillin9, ſom de tydſke Kjøbmænd paa denne Maade kom til at indtage i Bergen, hvor de kun nødig blandede ſig med de indfødte Bymænd, kan forſaavidt betragtes ſom ganſke heldig, ſom det bidrog til meget længe at holde disſes Samfund rent for fremmede Elementer. Men det maa dog beklages, at Udviklingen blev tvungen ind i denne Retning, idet den ſtore merkantile Dygtighed, hvoraf mange af de fremmede Kjøbmænd maa have været i Beſiddelſe, derigjennem blev bevaret for den norſke Handels farligſte Rivaler. Saafremt derimod Tydſkerne havde fundet ſig i at ſmelte ſammen med de indfødte, vilde det tilſidſt have været til Norges Fordel, at et fremmed Element paa denne Maade trængte ind. Dette forſtodes meget vel og blev en Hovedaarſag til den Kraft, hvormed Tydſkerne optraadte i denne Sag. Efterat de, ſom tidligere er omtalt, havde opnaaet væſentlige Friheder for dem, ſom kun kom til de norſke Stæder for Sommeren, og ſom vi med et Navn, der egentlig er laant fra det tydſke Faktori i Novgorod, have kaldt „Sommerfarere,“ har det neppe undgaaet deres Opmærkſomhed, at dette endog kunde betragtes ſom ſtiltiende Indrømmelſer fra tydſk Side af, at Vinterſidderne fremdeles ſkulde behandles efter de norſke Love og ſtode aldeles udenfor de Friheder, ſom for øvrigt vare tilſtaaede deres Landsmænd Men de lode ſig ikke forſtyrre herafi ſine Planer, og uagtet det allerede i 1282 var forſøgt at holde deres Omſiggriben i Tømme, fortſatte de nu uden noget Henſyn paa den ſamme Maade. Ligeſom Vinterſidderne ſelv oprindelig kun havde ſtøttet ſig til en hævdvunden Sædvane, forſøgte de nu ved ſtadige Qvertrædelſer af de gjældende Lovbud at ſkaffe ſig Hævd for, at de ogſaa havde Ret til at ſætte ſig udover disſe, og ſamtidig dermed unddrage ſig for den norſke Bybefolknings forſkjellige Pligter. Følgen heraf blev en fortſat Række af Sammen- ſtød med de norſke verdslige og gejſtlige Auktoriteter, ſom derunder af og til virkelig optraadte med en Kraſt, ſom tidligere maaſke havde kunnet virke, men nu viſte ſig frugtesløs. Hvor kort Tid der hengik, forinden de tydſke Kjøbmænd paa ny begyndte at gjøre Overgreb udenfor de ved Fribrevene optrukne Grænſer for deres Handelsrettigheder, fremgaar deraf, at det alle-