Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/200

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


jö8 hundrede blev denne alt mere og mere fremtrædende, og Norges ſelvſtændige Handel ſvandt ligeſaa hurtig hen. For ingen anden norſk Stad fik dette Forhold ſaa varige Følger, ſom for Bergen, hvor det tydſke Element inden kort Tid ſpillede en overvejende Rolke, og hvor det bevarede ſig ublandet længere end paa noget andet Sted i hele Norden, uagtet det ogſaa paa ſamme Tid havde trængt ſig ind i de øvrige Byer i det ſydlige Norge, ligeſaa fuldt ſom i de ſvenſke og danſke. Lignende, ſkjønt ingenlunde aldeles de ſamme Grunde, ſom i Norge, havde baade i Danmark og iSverige efter- haanden bragt den væſentligſte Del af disſe Landes Handel over i de tydſke Kjøbmænds Hænder og i alle eller ialfald i de fleſte vigtigere Stæder foranlediget Nedſættelſen af en Mængde ſaadanne !). I Bergen, hvor den tydſke Indflydelſe hurtig tiltog og gjorde ſig gjældende i en ligeſaa ſtærk og endnu ſtærkere Grad end i de ſvenſke og danſke Stæder, udvikledes imidlertid Forholdene paa en ganſke forſkjellig Maade fra, hvad der var Tilfældet i disſe. Medens de tydſke Kjøbmænd i Sverige traadte ind i de der beſtaaende Kom- muner og ſom Medlemmer af disſe erhvervede ſig Indflydelſe ved at opnaa de til dem hørende Poſter, gik deres Politik i Bergen netop ud paa det modſatte, nemlig at holde ſig aldeles udenfor det norſke Byſamfund. De indtoge forſaavidt en Stilling, der i de ſvenſke Provinſer kun har havt et Sideſtykke, nemlig den tydſke Koloni i Visby Der kan have ligget ſorſkjellige lokale Omſtændigheder til “) Et Vidnesbyrd om denne Tydſkernes overmægtige Indflydelſe haves for Sveriges Vedkommende i den mærkelige Beſtemmelſe, der fra Visbys Stadslov overførtes i den almindelige, af Kong Magnus Eriksſøn (ſand- ſynligvis mellem 1350 og 1357) udfærdigede Bylov, at nemlig det halve Antal af Raadets Medlemmer ſkulde være Tydſkere Men ſelv hermed lode disſe ſig ikke nøje, og i Begyndelſen af det femtende Aarhundrede var det endog i Stockholm kommet til den Yderlighed, at blot en Syvendedel af det hele Raad var Svenſker, Reſten Tydſkere! Hiſtorien ſavner heller ikke Exempler, der tilſtrækkelig viſe, paa hvad Maade disſe benyttede ſin Magt, og uagtetde visſelig ofte gjennem ſin højere Dannelſe maa have øvet en heldbringende Indflydelſe kan man heller ikke glemme, i hvilke Gruſomheder Tydſkerne mod Slutningen af det 14–de Aarhundrede gjorde ſig ſkyldige i Stockholm. Det hed ſig endog tilſlut i denne Stad, at Tydſkerne havde tilrevet ſig alle mulige Poſter, ſaaledes at der ikke ſtod andet tilbage for de indfødte Svenſke end at blive Skat-prettere eller Gravere, to Stillinger, ſom ellers ikke pleje at være ſynderlig efter- tragtede. – De ſvenſke Stæders ældre Hiſtorie og Forfatning, er, ſkjønt den heller ikke har været Gjenſtand for aldeles udtømmende For-ſkninget, dog mere behandlet end de norſke Stæders. De bedſte Afhandlinger over dette Emne ere af Bergfalk (1838) og afQdhner (18s0 og 1861.)