187 ikke tidligere havde taget Del i disse Forhandlinger, endskjønt de allerede længe havde staaet i Forbindelse med Norge!). De fik herved bl. a. ogsaa den ovenfor omtalte Rettighed, at de i Told kun skulde erlægge et Pund Mel af hvert Skib, hvorefter de skulde have Ret til at kjøbe hvilkesomhelst andre Varer og udføre dem. At Bremens Borgere ogsaa maatte faa betydelige Rettigheder, fulgte af sig selv efter den Maade, hvorpaa de under de forudgaaende Forviklinger vare optraadte paa Norges Side. Ved en særskilt Kundgjørelfe af 21de Juli 1294, der ogsaa blev udstedt under Kong Eriks Ophold i Tunsberg, sik de saaledes nu forskjellige betydelige Friheder for- uden, at de formodentlig uden videre ere blevne betragtede som indbefattede i de Rettigheder, der tilstodes de andre Stæders Kjøbmænd – samt derhos udtrykkeligt Tilsagn om, at de skulde nyde Kongens Naade „fremfor alle andre Kjøbmænd fra England og TydsklandO).“ Ved samme Lejlighed blev der ogsaa afgjort en ganske besynderlig Sag, idet Bergens Raadmænd sik Befaling af Kongen om at betale to navngivne Mænd fra Lübeck, hvad de skyldte dem for ti Fade Vin, som de havde kjøbt for to Aar siden- Det ser efter dette ud, som om Staden allerede da har havt den Vin- kjelder, som senere hen blev udlejet til de tydske Kjøbmænd, og at den har været betragtet som tilhørende Kommunen. Under andre Forudsætninger er det ialfald ikke let at forstaa, hvorfor Raadmændene skulde kjøbe et saa stort Parti Vin“).
- j
VI– Med de i det foregaaende omtalte Overenskomster og Friheds- breve var det væsentlige Grundlag givet for de tydske Kjøbmænds ftemtidige Stilling i Bergen, som overhovedet i Norge, hvor de snart erhvervede sig den alt beherskende Indflydelse, som de senere hen bevarede i Aarhundreder I det fjortende Aar- “) 1)jpl. Nor-v. V, No. 33. ’) 1)jI)l. Nor-v. V, No. 28. “) 1)iIdl. Nor-“v. V, No. 27.
