Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/190

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

17S Side fremsatte Fordringer, idet der navnlig ikke var gjort noget for at stille Vintersidderne paa samme begunstigede Fod som Som- merfarerne. Tydskerne toge herved heller ikke noget Hensyn til, at F–ribrevet indeholdt en fornyet, indirekte Anerkjendelse af Vinter- siddernes Ret til at blive i Norge, naar de kun rettede sig efter de der gjældende retslige Bestemmelsen Den saaledes indrettede For- skjel mellem Vintersiddere og Sommerfarere blev fra nu af de tydske Kjøbmænds væsentligste Ankepost mod Forholdene i Norge, ogiden kommende Tid bleve derfor ogsaa deres væsentligste Bestræbelser rettede paa at faa denne sjærnet og i det Sted at opnaa en tilsvarende Særstilling for Vintersidderne, som den, der i 1278 og 1279 var tilstaaet Sommerfarerne. Udsigterne til at naa dette Maal kunde ikke siges at være ganske ringe, efterat man først fra norsk Side havde begyndt at give efter og gjort Skridt til at tilstaa de fremmede Kjøbmænd en SærstilIing, der ikke kunde forenes med Bylovens Forudsætningen da det efter dette maatte blive vanskeligt at for- hindre Vintersidderne fra at snige sig ind under de Rettigheder, som vare tilstaaede Sommerfarerne, og tillige fra bagefter at ud- strække disse ogsaa udenfor den Tid, i hvilken de egentlig skulde gjælde. Udstedelsen af Bremens Fnhedsbrev var en af de sidste vig- tigere Regjeringshandlinger, som Magnus Lagabøter foretog, idet denne- Konge endnu inden et Aars Forløb afgik ved Døden 9de Maj 1280, under et Ophold i Bergen, hvor han ogsaa efter sin egen herom trufne Bestemmelse blev begraven i Qlafskirken i Vaags- bunden. I hans Sted besteg hans endnu ikke myndige Søn, C–rik, i senere Tider almindelig kaldet Preftehader, den norske Throne og blev allerede 2den Juli kronet i Kristkirken. Til samme Tid af- holdtes der ogsaa i denne Stad et stort Rig s m ø d e, hvor der fattedes Beslutninger, der vare af den største Betydning for Landet. I denne Stad fejredes ogsaa i det følgende Aar, 31te August, den unge Konges Bryllnp med den skotske Kongedatter, Margrete. Under den nye Regjering høres der snart om Forviklinger med de tydske .5andelsmænd. Allerede ved en Retterbod, der blev ved- tagen paa et i Bergen 16de September 1282 afholdt Bymøde, blev det indskjærpet, at om Vinteren, i Tiden mellem de to Korsmesfer, (en Termin, som her for første Gang udtrykkelig omtales) skulde ingen udenlandsk Vintersidder have Tilladelse til at kjøbe Smør, Skind eller Skrejd eller at drive Opkjøb i Landdistrikterne, ligesom det blev forbudt Suterne, mellem hvilke der allerede ved den Tid maa have været mange Tydskere, at kjøbe andre Varer, end de behøvede