Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/189

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

17“7 1279 for Bremens Borgere, og som ordret stemmer med Lübecks„ Ftibrev.1). Af en Paategning paa dette sidste sees, at Kj-bmændene ikke have været synderlig for-nøjede med de Fordele, som de nu havde opnaaet, da disse forekom dem altfor ubetydelige En Sam- menligning mellem Bylovens Bud og Privilegiets Bestemmelser vil imidlertid vise, at der her fra norsk Side var gjort meget store Jndrømmelser. . Bestemmelsen om Vagthold blev saaledes nu ved Fribrevet sat ud af Kraft for de fremmede Kjøbmænds Vedkommende, der op- holdt sig en kortere Tid end sex Maaneder i en norsk Kjøbstad, hvorimod den fremdeles vedblev at gjælde for Bintersidderne. Paa samme Maade dannede den tredie af Privilegiets Bestemmelser en lignende Undtagelse fra Byloven, idet denne (VI, 16) udtrykkelig forbød al Handel med Smaavarer, der foregik i de Huse, hvori disse vare oplagte, eller paa Torvet, medens Tydskerne nu fik en ganske udstrakt Ret til at unddrage sig for dette Bud. Ogsaa F–ritagelsen for at deltage i Skibsdrætten var en lignende Begunstigelse, da Byloven (V1, 17) sastsatte, at enhver Kjøbmand, som havde været tre Dage i Byen, maatte indfinde sig, naar et Skib skulde trækkes paa Land. Ligeledes indeholdt den femte af Fribrevets Bestemmelser en tilsvarende Undtagelse fra de gamle Bud om For- kjøbsret, ligesom den syvende ogsaa var en meget betydelig Be- gunstigelse ved som Regel at tilstaa de tydske Kjøbmænd Frihed for at sættes i Fængsel for Gjæld eller Forbrydelser. Dertil kommer endnu det andet Punkt i Privilegiet, at berygtede Personer ikke skulde kunne anvendes i Rettergang mod de tydske Kjøbmænd, en Bestemmelse, som formodentlig er bleven foranlediget ved tidligere indtrufne, nu ubekjendte Begivenheden der have bragt de tydske Kjøbmænd til at fremsætte Klager over de norske Retsforhold. Ligeledes vare Bestemmelserne om de skibbrudne meget sordelagtige, hvorhos de afgive et Vidnesbyrd om den humane Aand, der be- sjælede Kong Magnus, som for øvrigt i dette Punkt tildels traadte i sin Faders Fodspor. Men alt dette var dog ikke nok til at tilfredsstille de –fra tydsk “) Bremens Urkundenbuch, l, No. 393. l)iI)l. Nor-v. V, No. 11. I . Duntzes Geschichte der freien Stadt Bremen, I, 526 hen- føres ogsaa Bremens Fribrev til 1278. Denne Forf. taler for øvrigt ogsaa om, at Bergen i 1249 skal være ødelagt af en liibecksk Flaade, hvilket formodentlig kun skriver sig fra en misforstaaet Beretning om Branden i 1248 (lI, 147). lagt Melsm Betgeu. 12