Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/189

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


17“7 1279 for Bremens Borgere, og ſom ordret ſtemmer med Lübecks„ Ftibrev.1). Af en Paategning paa dette ſidſte ſees, at Kj-bmændene ikke have været ſynderlig for-nøjede med de Fordele, ſom de nu havde opnaaet, da disſe forekom dem altfor ubetydelige En Sam- menligning mellem Bylovens Bud og Privilegiets Beſtemmelſer vil imidlertid viſe, at der her fra norſk Side var gjort meget ſtore Jndrømmelſer. . Beſtemmelſen om Vagthold blev ſaaledes nu ved Fribrevet ſat ud af Kraft for de fremmede Kjøbmænds Vedkommende, der op- holdt ſig en kortere Tid end ſex Maaneder i en norſk Kjøbſtad, hvorimod den fremdeles vedblev at gjælde for Binterſidderne. Paa ſamme Maade dannede den tredie af Privilegiets Beſtemmelſer en lignende Undtagelſe fra Byloven, idet denne (VI, 16) udtrykkelig forbød al Handel med Smaavarer, der foregik i de Huſe, hvori disſe vare oplagte, eller paa Torvet, medens Tydſkerne nu fik en ganſke udſtrakt Ret til at unddrage ſig for dette Bud. Ogſaa F–ritagelſen for at deltage i Skibsdrætten var en lignende Begunſtigelſe, da Byloven (V1, 17) ſaſtſatte, at enhver Kjøbmand, ſom havde været tre Dage i Byen, maatte indfinde ſig, naar et Skib ſkulde trækkes paa Land. Ligeledes indeholdt den femte af Fribrevets Beſtemmelſer en tilſvarende Undtagelſe fra de gamle Bud om For- kjøbsret, ligeſom den ſyvende ogſaa var en meget betydelig Be- gunſtigelſe ved ſom Regel at tilſtaa de tydſke Kjøbmænd Frihed for at ſættes i Fængſel for Gjæld eller Forbrydelſer. Dertil kommer endnu det andet Punkt i Privilegiet, at berygtede Perſoner ikke ſkulde kunne anvendes i Rettergang mod de tydſke Kjøbmænd, en Beſtemmelſe, ſom formodentlig er bleven foranlediget ved tidligere indtrufne, nu ubekjendte Begivenheden der have bragt de tydſke Kjøbmænd til at fremſætte Klager over de norſke Retsforhold. Ligeledes vare Beſtemmelſerne om de ſkibbrudne meget ſordelagtige, hvorhos de afgive et Vidnesbyrd om den humane Aand, der be- ſjælede Kong Magnus, ſom for øvrigt i dette Punkt tildels traadte i ſin Faders Fodſpor. Men alt dette var dog ikke nok til at tilfredsſtille de –fra tydſk “) Bremens Urkundenbuch, l, No. 393. l)iI)l. Nor-v. V, No. 11. I . Duntzes Geſchichte der freien Stadt Bremen, I, 526 hen- føres ogſaa Bremens Fribrev til 1278. Denne Forf. taler for øvrigt ogſaa om, at Bergen i 1249 ſkal være ødelagt af en liibeckſk Flaade, hvilket formodentlig kun ſkriver ſig fra en misforſtaaet Beretning om Branden i 1248 (lI, 147). lagt Melſm Betgeu. 12