172 fik Anledning til at prøve sine Kræfter, var Norge, tiltrods for den i 1250 afsluttede Qverenskomst.1) Forholdet mellem Norge og Lübeck med de øvrige tydske Stæder synes i den første Tid efter 1250 vedbliv“ende at have været godt, og Handelen gik sin Gang, medens Tydskerne bleve mere og mere uundværlige for den norske Befolkning I Kong Haakons Regjerings- tid synes der ikke at være indtraadt noget, som varig kunde øve en forstyrrende Indflydelse paa det gode Forhold, og sand- synligvis har han ogsaa tilstaaet andre tydske Stæder lignende Be- gunstigelfer, som de, Lübeck havde opnaaet. Jalfald synes dette at have været Tilfældet med Hamburg, hvis Indbyggere i 1264 af Magnus L,agabøter erholdt Tilsagn om at maatte nyde alle de Rettigheder, som de havdehavt i hans Faders Tid. Dette kan neppe forklares paa anden Maade end ved at antage, at Kong Haakon havde sluttet en lignende Overenskomst om gjensidige Handelsrettigheder mellem Norge og Hamburg, som den med Lübeck, og som maaske kunde have været en umiddelbar Følge af denne og endog affattet i omtrent samme Udtryk.2) J de nærmest følgende Aar høres der ikke noget nærmere om Tydskerne, hvis Handel paa Bergen dog fremdeles under Beskyttelse af de nu afsluttede retslige Overenskomster stadig maa have ud- videt sig. Den Maade, hvorpaa de udenlandske Kjøbmænd omtales i Byloven af 1276, viser saaledes, at disse da have opholdt sig i de norske Stæder, fornemlig Bergen, i et ikke lidet Antal, og at deres Nærværelse der betragtedes som noget, der fulgte af sig selv, og hvorover der ikke mere kunde klages. Den hjemlede dem endog tildels de samme Rettigheder, som de indfødte Kjøbmænd, men paa- lagde dem rigtignok ogsaa de samme Forpligtelser, som de, der paahvilede disse. Idet det saaledes nu blev tilladt udenlandske .stjøbmænd at eje Gaard i en norsk By (hvorved man fornemlig maa have havt Forholdene i Bergen for Øje) eller leje en saadan paa tolv Maaneder, blev det nu tillige (I1I, 6) bestemt, at de skulde deltage i alle Ledingsudredsler. Ligeledes blev det nu (I11, 4) be- jxjj-j-–- “) „Dennoch sollte gerade Norivegens anmassungvolles ktønigthum den poli- tischen Muth der Oskseeftttdte am ersten aus die Brede stellen“, ytrer i IgIghnjjs af „dtzs schutz- und Truybnndniss“ fra 1250 F. V Bar- thold i sin Geschichte der Hansa, I, No. Det kan dog være et Spørgsmaal, om det netop var Norge, som ved den Lejlighed var mest „anmassungsvoll.“ ’ ’) Sartorius ved Lappenberg 11, S. 91. –
