Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/163

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


151 billedet for det Naad, ſom i Norge fik ſin endelige Udvikling ved Magnus Lagabøters Lovgivning. De norſke Naadmænd bleve dog og- ſaa tagne af ſin .lkommunes Borgere, men Valget foretoges af Sysſel- manden eller Gjaldkeren i Forening med Lagmanden, medens de øvrige Medlemmer af Raadet og for øvrigt „de bedſte Husbønder“ i Byen blot havde en raadgivende Indflydelſe Der foretoges des- uden kun Valg, naar en af Raadmændene døde eller viſte ſig for- fsmmelig.!) Den ſtørſte Del af den adminiſtrative Myndighed inden Kom- munen var tillagt Gjaldkeren og hans Overordnede, Sysſel- mand en (sy8lmmr6r, ba1livu8), der tillige ſom Rettens Haand- hævere gik under den mere almindelige Benævnelſe I–ettari (Byloven Iv, 21; Vll, 14 o. ſ. v.) Alt, ſom vedkom den indre Orden i Staden, var umiddelbart henlagt under Gjaldkeren, ſom i denne Henſeende paa det nærmeſte ſvarede til vor Tids Byfoged og Po- litimefter og ogſaa fra den anden Halvdel af det 14dc Aarh. gaar 1mder Navn af Byfoged.t) Saaledes ſkulde han tage grebne Tyvei Forvaring hos ſig og ligeledes Folk, ſom havde dræbt eller ſaaret andre paa Thinget, og kunde derved, om han manglede Folk til at pasſe paa den fangne, fordre Underſtøttelſe af Stadens Husbønder (lV, 8). Ligeledes ſkulde i visſe Tilfælde Ligene af dem, ſom fandtes dræbte inden Byens Takmarker, bringes til hans Hus (lV, 10). Ved dette forſtaaes maaſke det, ſom ellers benævnes I–an8a1c8hü8, (eller i en Retterbod af 5te Marts 1304 myr1:vastoko.), hvori Gjaldkeren (Vl, L og 7) kunde indſætte Folk Han kunde ogſaa i det Tilfælde, at Preſter eller haandgangne Mænd ikke vilde ſvare de Udredſler af ſine Gaarde, hvortil de vare forpligtede, forbyde andre at leje Hus af disſe, for derved at bringe dem til at give efter (VI, 13). Frem- deles ſkulde Gjaldkeren paaſe, at man overholdt Beſtemmelſen om, hvor meget Gods den mindſt ſkulde eje, der vilde fare omkring og drive .lkjøbmandfkab, (V1I, 22) og føre Tilſyn med, at man benyt-

– S

s - ’) Denne Beſtemmelſe om Raadmændenes Valg ved de kongelige Embeds- mænd findes ikke i Byloven, men kan dog være ligeſaa gammel ſom denne, eller ældre. Den er fzerſt indtaget i en Retterbod af 1295 (fiad- fæſtet af Haakon V i 1299) og blev ſenere fornyet i en anden af 13td0. Norges gamle Lov e, llI, S. 26, 41 og 150. “) Benævnelſen kogt forekommer i en Netterbod af 134s, bijt’ongd ien Retterbod af Kong Haakon VI. Norges gamle Lov e, Ill, 162 flg. og 212. Navnet er ligefrem laant fra Tydſk (Vogt) og var i Tydſkland den almindelige Benævnelſe paa den tilſvarende Embedsmand