Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/162

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

150 Myndighed, som overhovedet om deres gjensidige Forhold vides intet bestemt. Ved Siden af Sysselmanden og Gjaldkeren maa der ogsaa have været nogle, der havde at varetage Borgernes Interessen og hertil findes„der virkelig ogsaa et enkelt Spor i den „Fknn For- mand“, der omtales i Sverres Saga, som den, der i 1198 op- traadte som Borgernes Talsmand. Han har sandsynligvis været det mest fremragende Medlem af Borgernes „Formænd“, der maa have været flere i Antal, men om hvis Myndighed der for øvrigt ikke er noget bekjendt. Bymænd“ene selv betragtedes som en af- sluttet Helhed, der paa samme Maade som Landalmuen havde sine Forsamlinger; i Nidaros var der hvert Aar et saadant Bymøde (boe„jatm6t) 21de December (Thomasdagen), og det samme har ganske sikkert ogsaa været Tilfældet i Bergen. Derhos kunde By- mændene ogsaa oftere samles til Thing, der i Bergen afholdtes paa .lkristkirkens eller Matiakirkens Kirkegaard Ligesom paa Landet, kunde der ogsaai Byerne holdes Vaabenthing, idet Stadens Forsvar udelukkende paalaa dens egne Borgere, der i dette Ojemed maatte være forsynede med de nødvendige Forsvars- og Angrebs- vaaben.!) Ogsaa efter den af Magnus Lagabøter foretagne Omdannelse af Byernes Lovgivning, – om hvilke der gjælder det samme,’ som om de fleste andre gamle Bylove, at der i dem lægges en over- vejende Vægt paa det eivil- og kriminalretslige Qmraade, medens de ikke nærmere bestemme den kommunale Forfatning, der forud- sættes som given,“) – vedbleve de ældre C–mbedsmænd, Syss el- manden og Gjaldkeren – at optræde som Udøverne af den kongelige Myndighed, uden at der nu mere end før kan trækkes be- stemte Grænser imellem disse. Ved deres Side fremtræder derimod den ældre Formands-Institution i en mere udviklet Slikkelse, som Stadens Raadmænd, der efter et paa et enkelt Sted forekom- mende Udtryk i den nye Bylov netop maa have været de samme, som tidligere benævnedes For-mænd.3) Det var imidlertid meget langt fra, at denne Samling af Raadmænd svarede til det Naad, som i Tidens Løb havde udviklet sig i de tydske Stæder og der spillede en indslydelsesrig Rolle som Repræsentanter og Ledere af det borgerlige Artftokrati, uagtet dette tildels maa have været For- “) Iconrmg-asö8nr, S. 364. 2) Stnlgn. C. ’1’. 0c1ln1or, Bidrag ti1l overtalte stac1skötkut-t- nin8ons historica I, (Upsala 1861) S. 10. “) Norges gamle Love, lI, S.190.