Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/162

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


150 Myndighed, ſom overhovedet om deres gjenſidige Forhold vides intet beſtemt. Ved Siden af Sysſelmanden og Gjaldkeren maa der ogſaa have været nogle, der havde at varetage Borgernes Interesſen og hertil findes„der virkelig ogſaa et enkelt Spor i den „Fknn For- mand“, der omtales i Sverres Saga, ſom den, der i 1198 op- traadte ſom Borgernes Talsmand. Han har ſandſynligvis været det meſt fremragende Medlem af Borgernes „Formænd“, der maa have været flere i Antal, men om hvis Myndighed der for øvrigt ikke er noget bekjendt. Bymænd“ene ſelv betragtedes ſom en af- ſluttet Helhed, der paa ſamme Maade ſom Landalmuen havde ſine Forſamlinger; i Nidaros var der hvert Aar et ſaadant Bymøde (boe„jatm6t) 21de December (Thomasdagen), og det ſamme har ganſke ſikkert ogſaa været Tilfældet i Bergen. Derhos kunde By- mændene ogſaa oftere ſamles til Thing, der i Bergen afholdtes paa .lkriſtkirkens eller Matiakirkens Kirkegaard Ligeſom paa Landet, kunde der ogſaai Byerne holdes Vaabenthing, idet Stadens Forſvar udelukkende paalaa dens egne Borgere, der i dette Ojemed maatte være forſynede med de nødvendige Forſvars- og Angrebs- vaaben.!) Ogſaa efter den af Magnus Lagabøter foretagne Omdannelſe af Byernes Lovgivning, – om hvilke der gjælder det ſamme,’ ſom om de fleſte andre gamle Bylove, at der i dem lægges en over- vejende Vægt paa det eivil- og kriminalretslige Qmraade, medens de ikke nærmere beſtemme den kommunale Forfatning, der forud- ſættes ſom given,“) – vedbleve de ældre C–mbedsmænd, Sysſ el- manden og Gjaldkeren – at optræde ſom Udøverne af den kongelige Myndighed, uden at der nu mere end før kan trækkes be- ſtemte Grænſer imellem disſe. Ved deres Side fremtræder derimod den ældre Formands-Inſtitution i en mere udviklet Slikkelſe, ſom Stadens Raadmænd, der efter et paa et enkelt Sted forekom- mende Udtryk i den nye Bylov netop maa have været de ſamme, ſom tidligere benævnedes For-mænd.3) Det var imidlertid meget langt fra, at denne Samling af Raadmænd ſvarede til det Naad, ſom i Tidens Løb havde udviklet ſig i de tydſke Stæder og der ſpillede en indſlydelſesrig Rolle ſom Repræſentanter og Ledere af det borgerlige Artftokrati, uagtet dette tildels maa have været For- “) Iconrmg-asö8nr, S. 364. 2) Stnlgn. C. ’1’. 0c1ln1or, Bidrag ti1l overtalte stac1skötkut-t- nin8ons historica I, (Upſala 1861) S. 10. “) Norges gamle Love, lI, S.190.