I48 i Byloven, henviste til sine bestemte Koarterer, udenfor hvilke de ikke maatte drive sin Haandtering Skomagerne skulde saa- ledes ikke bo længere ud end til Halvardskirken, medens de inden- for denne knnde bo paa begge Sider af Hovedgaden. Udenfor dem, mellem Almenningen ved Halvardskirken og Auta-Almermingen var der paa begge Sider af Hovedgaden anvist Plads for alle Bødkere (1s.gga1–er olc lcoppatar), og efter dem fulgte Skinderne eller Bundt- magerne, der optoge hele Gaden indtil Martejnskirken; paa dette Strøg maa altsaa det efter dem opkaldte Stræde være at søge Fra Martejnskirken og til Stenkirkens Kirkegaardsport havde Guld- smedene sin Plads paa den øvre Side af Hovedgaden. Af Hensyn til denne Bedrifts Ildsfarlighed maatte den foregaa i lette Boder med Jord-gulv og uden Beboelsesrum over. I samme Strøg laa ogsaa det efter Gnldsmedene opkaldte Stræde. Paa Hovedgadens nedre Side, lige imod Guldsmedene havde Kammagerne sin Plads. Udenfor Stenkirkens Kirkegaard og ud til Nikolaskirkens Almenning var der paa begge Sider af Gaden anvift Plads for dem, som handlede med Madvarer (matmangarar),1) og længere udenfor den sidst nævnte Almenning og Brejde-Almenningen, skulde der være Udsalg af Klæde og Lærred i Smaat. Derpaa fulgte, fremdeles paa begge Sider af Gaden, Galanterihandlere, Malere og Sadel- magere indtil Bua-Almenningen og Skræddere (sla-addarar) indtil ret for Peterskitrens Kirkegaardsport. Udenfor denne boede Brynjesmede, Soærdslibere og Harnisksabrikanter (I)Illtu1l1Si8täl’s1’) paa den nedre Side af Gaden indtil Mariakirkens Kirkegaard, medens der paa dennes øvre Side var anvist Plads for Byens Snedkere (lristm- 8midir). Udenfor Hjørnet paa Mariakirkens Kirkegaard havde Sk1oldmagerne sin Plads, og videre udover til Sandbroen havde atter igjen Madsælgerne Plads. Langs Søen mellem “Maria-Al- menningen og Auta-Almenningen maatte der ikke bo nogen Mel- handler,2) Klædes- og Lærredshandler3), Snedker eller By-dker eller “) Efter Retterboden af 17de September 1282 var Salg af Red og Faar indskrænket til Torvet, og Salg af fersk Fisk til Torvet og Brvggerne. Norges gamle Looe, llI, 13. ’) Da der ikke i det Foregaaende er talt om disse Melhandlere, medens derimod Madhandlerne havde faaet flg anvisk Plads paa to Stedet, kan det maaske antages, at matm-mg-at-ak paa det ene Sted er en Fejlskrift for m3jølma11garak. “) Efter en Retterbod af 9de Februar 1302 skulde der i Bergen være to Klædeshandlere i hver Fjerding, for hvilke deres Husbonde maatte gaa i Borgen for, at de handlede med forsvarlige Varer. Ro r g e s g am l e L o v e, llI, 43.
