Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/145

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

133 indtoge et betydeligt Fladeindhold og bestode af mange forskjellige Bygninger. Saaledes ved man om Finnegaarden, at den i u03 bestod af femten Huse, i hvilke der var ikke mindre end 68 særskilte Rum eller „Stuer.“ I 1337 omtales der i Brødregaarden endog Z8 Huse, hvorved dog vistnok kun menes det samme, som ellers kaldes Stuer.!) Alle disse Bygninger laa i“ Række paa begge Sider af Gaardsrummet og stødte vistnok i Almindelighed umiddel- bart op til hverandre. Eftersom de laa paa den ene eller den anden Side af Gaardsrummet, deltes Gaardens Huse og Stuer i inn1–a og yttrer veginn eller den indre (o: søndre) og den ytre (o: uordlige) Del.t) Det Rum i de bergenske Gaarde, der hyppigst omtales i Diplomerne, er den saakaldte set8toka, der forklares som det dag- lige Tilholdssted for Gaardens Beboere Undertiden synes der blot at have været en saadan,“) medens det almindelige vistnok har været, at der mindst har været to, en inat-a og en yttre vegjnn.“) Antallet af disse Stater i hver enkelt Gaard har maaske været be- stemt efter de derværende Husholdninger. Derimod var den saakaldte sl:yt.ningsstota fælles for den hele Gaards Beboere, idet Rummet i den var kontr’aktsmæssig fordelt mellem dens forskjellige Husholdninger, ligesom fremmede Gfæster stadig gik ind der for at drikke. Benævnelsen 8l:ytnings8tota forekommer hyppig i Sagaerne, ligesom den har været den i nyere Tider brugelige. Derimod forekommer den i Diplomer fra Bergen neppe mere end fem Gange, nemlig i Kappen 1311, i Iakobssjorden 1420 og 1425, i Stempeldypet 1480 og i Brat- ten 15048). Den Sjeldenhed,“ hvormed dette Rum omtales, er paafaldende, men kan ikke sinde nogen syldestgjørende Forklaring Navnlig er det forundetligt, at der i en Delingsforretning over Brsdregaarden fra 1337, der for øvrigt er en Hovedkilde for Kund- “) I)iI)l. Nor-v. l, 590 og 1l, No. 223. 2) Til Forklaring af disse Udtryk kan sammenlignes, hvad der ovenfor (S. M, Noken) et bemærket Smlgn. Cod. diIdl. I!1011sst- Mnnksliv. S– 30, hvor der i samme Betydning forekommer Udtrykkene vI)p s yttr- sic1l1onno. “) ViI)I. Nor-v. I, No. 146 og I1, No. 223. Smlgn. N. Nicolay sen i Norsk historisk Tidsskrift, 1, 155. “) 1)ipl. Nor-v. 1II, No. 265 og V, 206. Naar der i en Gaard kun om- tales en stot’a, er det vistnok den samme som setstoka. “) Cod. 331 ko1.ArnMagn. cod. djI)1omst. mono,st. Mnnl:nIjv. S. N og s0. N. Nicolaysen, Norske Magasin, 1, 575. Frimanns Samling af Stiftelser og 6avebreve, 1, W–S. Smlgn. N. Nievlaysen i Norsk historisk Tidsskrift 1, 172 flg. -