Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/145

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


133 indtoge et betydeligt Fladeindhold og beſtode af mange forſkjellige Bygninger. Saaledes ved man om Finnegaarden, at den i u03 beſtod af femten Huſe, i hvilke der var ikke mindre end 68 ſærſkilte Rum eller „Stuer.“ I 1337 omtales der i Brødregaarden endog Z8 Huſe, hvorved dog viſtnok kun menes det ſamme, ſom ellers kaldes Stuer.!) Alle disſe Bygninger laa i“ Række paa begge Sider af Gaardsrummet og ſtødte viſtnok i Almindelighed umiddel- bart op til hverandre. Efterſom de laa paa den ene eller den anden Side af Gaardsrummet, deltes Gaardens Huſe og Stuer i inn1–a og yttrer veginn eller den indre (o: ſøndre) og den ytre (o: uordlige) Del.t) Det Rum i de bergenſke Gaarde, der hyppigſt omtales i Diplomerne, er den ſaakaldte set8toka, der forklares ſom det dag- lige Tilholdsſted for Gaardens Beboere Undertiden ſynes der blot at have været en ſaadan,“) medens det almindelige viſtnok har været, at der mindſt har været to, en inat-a og en yttre vegjnn.“) Antallet af disſe Stater i hver enkelt Gaard har maaſke været be- ſtemt efter de derværende Husholdninger. Derimod var den ſaakaldte sl:yt.ningsstota fælles for den hele Gaards Beboere, idet Rummet i den var kontr’aktsmæsſig fordelt mellem dens forſkjellige Husholdninger, ligeſom fremmede Gfæſter ſtadig gik ind der for at drikke. Benævnelſen 8l:ytnings8tota forekommer hyppig i Sagaerne, ligeſom den har været den i nyere Tider brugelige. Derimod forekommer den i Diplomer fra Bergen neppe mere end fem Gange, nemlig i Kappen 1311, i Iakobsſjorden 1420 og 1425, i Stempeldypet 1480 og i Brat- ten 15048). Den Sjeldenhed,“ hvormed dette Rum omtales, er paafaldende, men kan ikke ſinde nogen ſyldeſtgjørende Forklaring Navnlig er det forundetligt, at der i en Delingsforretning over Brsdregaarden fra 1337, der for øvrigt er en Hovedkilde for Kund- “) I)iI)l. Nor-v. l, 590 og 1l, No. 223. 2) Til Forklaring af disſe Udtryk kan ſammenlignes, hvad der ovenfor (S. M, Noken) et bemærket Smlgn. Cod. diIdl. I!1011sst- Mnnksliv. S– 30, hvor der i ſamme Betydning forekommer Udtrykkene vI)p s yttr- sic1l1onno. “) ViI)I. Nor-v. I, No. 146 og I1, No. 223. Smlgn. N. Nicolay ſen i Norſk hiſtoriſk Tidsſkrift, 1, 155. “) 1)ipl. Nor-v. 1II, No. 265 og V, 206. Naar der i en Gaard kun om- tales en stot’a, er det viſtnok den ſamme ſom setstoka. “) Cod. 331 ko1.ArnMagn. cod. djI)1omst. mono,st. Mnnl:nIjv. S. N og s0. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, 1, 575. Frimanns Samling af Stiftelſer og 6avebreve, 1, W–S. Smlgn. N. Nievlayſen i Norſk hiſtoriſk Tidsſkrift 1, 172 flg. -