Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/131

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


119’ ligget paa den ſamme Plads, ſom de nævnte eller ogſaa ude ved Brynjulfsgaarden eller længere ſydover mod Vaagsbunden: 26. Bikingsgaard en (Vilcivg8gardr) havde et „Soloft“, ſom omtales i 1338.I) 27. Kn auſ en (l(oau8ju11) nævnes førſte Gangi13o9, da deri den boede tre Tydſkere, C–rthmann, Lambrikt og Henrik Skult, – og atter igjeni 1329, da det øverſte og ytterſte Loft i denne Gaard omtales.2) „ 28. Fatten (Fattrinn) nævnes førſte Gang i 1307 og har maaſke været Bygaard for Beſidderne af Giſke. GnFjerdedelafdenne Gaard var tidligere af Fru Margrete Nikolasdatter af Giſke teſtamenteret til Mai-ias Alter i Bergens Kriſikirke, men blev i det nævnte Aar efter hendes Død af hendes gjenlevende Mand, Bjarne Erlingsſsn, er- hvervet tilbage (ullcIällt-Ckuulll I)Cj111 11z3nm hüsumuv) ved et Mage- ſkifte, hvorved Alteret til Vederlag fik den af ham opførte nye Gaard i 8ütatastræti, der dels kaldtes Bjarnegaard, dels Nygaard. Da Fatten, ſom det fremgaar af et Diplom fra 1347, laa ved Bi-yggerne, maa den have ligget mere bekvemt for ham end Bjarne- gaarden, ſom ikke havde denne Fordel.“) Sydligſt af alle Gaarde ved Søen laa i det Strøg, der i Al- mindelighed benævnedes med det ſamme Navn, Gaarden 29. Vaagsbunden (Vá8edotv), der forekommer flere Gangei det fjortende Aarhundrede og maa have ligget i Nærheden af den ſaakaldte Dyr-a8teivn, der betegnes ſom det ſydlige Endepunkt for Bryggerne, medens Kongens Frugthave var det nordlige (millnn1 eI)la8atö8 konuv88 ak 13yra8tein8.) Oprindelig ſkal den haveIværet udlejet til de engelſke Kjøbmænd, der handlede paa Bergen. Da den imidlertid ſeneſt i 1312 maa være kommet ud af deres Beſid- delſe, om overhovedet denne Beretning er paalidelig, kan den ikke være den ſamme, ſom den i Begyndelſen af det femtende Aarhun- drede forekommende 12’:v8lcra111annagaror. I 1309 omtales, at Suterne eller Skomagerne, ſom allerede efter Bylovens Beſtem- melſer ſkulde bo –langs den ſydlige Del af Stadens Hovedgade, boede i Vaagsbunden, og i 1330 blev Gaarden af dette Navn, ſom da var Kronens Ejendom, udlejet til de tydſke Skomagere, der -j-j:–s-j::ſ- I) 1)ip1. Nor-v. I, No. 251. 2) I)jI)I. Nor-v. I, No. 122; II, No. 97 og 169. J 1311 optræde Jon Lü- beck og Erthmann i Knauſen ſom Repræſentanter for de tydſke Vinter- ſiddere. Cod. No. 331 fol. i den Arnamagnæanfte Samling. (Trykt i Uddrag i Norſke Magazin, I, 565.) ’) I)iI)l. Nor-v. II, No 88z IV, No. 314.