Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/127

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


115 hvorimod de ſøndenfor den nuværende Dregs-Almenning beliggende i det væſentlige fremdeles have bevaret den Udſtrækning, ſom de havde i Middelalderen tillige med de gamle Navne Det er disſe Gaarde, ſom gjennem Aarhundreder udgjorde det tydſke Kontor og den Dag idag ved ſit Navn, Tydſkebryggen, bevare Mindet om den Tid, da de tydſke Kjøbmænd derfra beherſkede Bergens og det veſtlige Norges Handel Den nordligſte af dem var 6. Guldſkoen (Gul18l:orim1), der førſte Gang nævnes i et Diplom fra 1308, i hvilket der forekommer en „Arnj lang l (3ul181:onum“. Efter den almindelige, meget ri1nelige Antagelſe har denne Gaard faaet ſit Navn efter Halvard Guldſko, der iſær er bekjendt fra ſin Virkſomhed paa Island i l261 og 1262.. Den brændte i 1527, uden at det er bekjendt, hvorvidt ogſaa flere andre Gaarde rammedes af den ſamme Ødelæggelſe.1) 7. Søſtergaarden (Sy8traga1–M–), laa i Mariakirkens Sogn og nævnes førſt i 1311, da der boede en Mand ved Navn Gunnulſ, og atteri 1408, da den af de tydſke Kjøbmænd ſkjænkedes til Mariakirken. Efter et aldeles ugrundet og upaalideligt Sagn ſkal denne Gaard have faaet ſit Navn efter to Søſtre, der byggede den nævnte Kirke.2) 8, Engelgaarden, (l:311glagarar), hvis Navn – viſtnok uden nærmere Hjemmel –- er ſat i Forbindelſe med Ivar Euglisſøn, en bekjendt Mand i den ſenere Del af Haakon Haakon-sſøns Negjering, forekommer førſte Gangi1309, da der nævnes en „I–Iær1nadr I:oluare i Bnglagarve“. Den blev viſtnok ogſaa i 1408 ſkjænket til Maria- kirken af de tydſke Kjøbmænd.3) 9. B u e g a a r d e n (Büagarvr) nævnes for førſte Gang –i 1303, da der i et Diplom forekommer en „So1uæjg IluSI)1’œy3jBuä8ä1’kIC“, der ſynes at have været fra Voſs. Navnet forklares ellers ſom „Bondegaarden“ og ſkulde ſaaledes muligvis ogſaa kunne antyde en Forbindelſe med et Landdiſtrikt4). 10. B r e d s g a a r d e n (Bræöi8gar6r) forekommer for førſte

j

“) OjI)I. Nor-v. I, No. 117. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 550. ’) Nor, lll, 3, 44. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 565 og 567. I 1420 blev der holdt en Opmaalings-Forretning over en Tomt, ſom var ſkjænket Munkeliv af Ridderen Gjndride Grlandsſan og laa „neost 0kku1 at systrag31–bi i„ 1ſ1ariukirl:,ju solcn.“ Codex c1jp1. monast. Munlca,ljv. S. 160 flg. s) 1)jp1. Nor-v. l, No.122(S.111.) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 567. N o r, III, 3, 44. “) l)ipI. Nor-v. I, No. 97 og 103. . “ gik