Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/110

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

98 har sandsynligvis staaet iForbindelse med denne Kirke !) Fra 1408 var den i de tydske Kjøbmænds Besiddelse.2) Mariekirken laa ved Byens .dovedgade, der fra Sandbvoen strakte sig sydover lige ned imod Baagsbunden, omtrent i samme Retning, som den nuværende Øvregade, der ogsaa minder om den gamle Godes Navn Gangen-ooti dit ekra eller blot 8trnzti), og Lille- Ovregaden. Mellem denne Gade og Søen strakte sig fra Holmen af og nedover langs Vaagen de egentlige Handelsgaarde der maa have havt en betydelig Dybde. Langs disse løb en sammenhæng- ende Rækle af Brygger, af hvilke en, der omtales i Slutningen af det tolvte Aarhundrede og da gik andet Navn af Fonolcsdryggjs, laa omtrent midt i Byen Disse Gaarde vare kun paa ganske faa Steder adskilte ved Almenninger, et Navn, som allerede tidlig forekommer om Bergens større Tværgader, eller ved Vejter. Af disse skulde ifølge de for Bergen gjældende Bestemmelser, som bleve givne i Slutningen af det trettende Aarhundrede – men formodentlig ere laante fra den ældre Lovgivning, – Almenningerne have en Bredde af otte og Bejterne af tre Alen, medens Gaden skulde være tolv Alen breds). Af saadanne Almenninger var der i alt følgende, hvis Navne opregnes i Bergens Bylov af 1276: Hnl1vardslrirlkju almensingr, sydligst, og dernæst efter sin Rællefølge nordover: Auta almen- ningr, (l1vis Navn maaske kunde staa iForbindelse med den S. 48 omtalte Aute Prest ?) 1tlikn1ti-slrirlt„ju almennjngr, Broida almen- ningr, Hiin o.lme1mingr og Mai-inlcirl:ju aln1e1min8r. Af disse er den sidstes Beliggenhed let at bestemnte, idet den paa det nærmeste maa være den samme som den nuværende Dregs-Almenning, men dog kun har indtaget dennes sydlige Del Da Nilalaskirken laa omtrent ved det senere saakaldte Smedesmug, maa den efter denne Kirke benævnte Almenning saaledes have ligget omtrent paa samme Sted, som dette, der ogsaa nu efter Smedesmugets Ud- videlse har faaet det gamle Navn. Bue-Altnenningen har for-“ modentlig ligget ved Büagardr og Brejde-Almenningen, der efter Navnet at dømme synes at have været den anseeligste af alle det gamle Bergens Almenninger, noget sydligere. Auta-Almenningen C

o - !) Norges gamle Love, II, 187 og Ill,25. Isr.naste Side,hvor Mot-ias - Gildefkaale omtalt-s. 2) N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, 567 flg. “) Norges gamle Love,1l, 243.