Skrevet sommeren 190
iX.
I^l-vor det var lvBt den natten vi kom! Lt uvirkelig lvB, nvitt og kraktle»Bt Bom en blek 6333
— et falmet dagslys fra forlængesiden. Og hvor det duftet — roser — høi — ; i lunkne strømme gled blomsterduften over byen og svøpte ind huserne og gaten — og møtte Marcus og mig ute i fjorden og hilste —. Vi M zjennem byen menB man6en fra elet overkylcite notel Bskte nuB til 08. Det var Baa alcleleB Btille i gaten — dåre 6en ilfgerckze manclB Bkriclt lan^t nenne 03 Bielen vore lan^omme — Bom Isp nan foran 03 vsekket, til 6e zamle lave nuBene Btocl cler me6aapne sine 03 ventet paa Bjenkjen6elBen. Inzen menneBker — bare blank puclBete cl<3rlaaBer oz blomBtrencle zeranier mellem nvite zar6iner. — nymalte Btakitt oz kuplete roBen bu3ker, Bom lignet kvilende Kvel6Bkver — ingen menn6Bker, Bom kuncle narre og gi Bkin av liv —. Og da det blev BkippernuBet, Bom aapnet Bin vellukkete navegrinci kor 08 og llsren, Bom var blit underlig liten og lav, Baa BvnteB det mig naturlig.
