26
en mor gi bryst — for bevægelse jeg kom i! Jeg vilde ha forklaring — av mor, av barnepiken. Da jeg hadde faat den, da jeg visste at det var mat til barnet, morens egen, da knappet jeg kjolen op og trykket Lises krushode til brystet i het glæde —. Og — endnu i dette øieblik føler jeg lykke ved at tNnke paa at buskene i haven værget mig, at Marcus ikke utleverte mig — at ikke noget voksent smil fik mig til at rødme over det, som var like naturlig for mig som at spurven matet unzerne sine i takrennen. Narcus 03 jez kjsrte me 6alt vort i sporet av elet, koum oplevet. 3om barn zjsr. Der nac!6e vseret selskap — vi 6sekket borcl me 6vort nus^eraa^ 03 mors nye kjole slsepte ekter mi^ i mors sjal oz i mit kjerte sat mors zlse^e over cien nye clrazten, som kun kvel6en i forveien kaclcle vist siF i for os, som i et syn. — Der kaclcle vseret en striel mccl piken 3tina 03 vi overksrte kencle strak i et vecltrNs lizneise. — Vi Kk en liten bror, som clscle. Da begravet vi clukken ?reclrikke i kavens micltbe6 zik arm i arm til Zraven 03 Iseste vor aktenbsn over clen 03 bitterlig. var kar. Og i cle siclste av lekens aar blev en viztigere person encl ksr. overvselclet kam me 6smket — kekti^e ryk av omfavnelser, armi-arm vanclrinzer, bespisninger av eplekart.
