Side:Bekjendelser.djvu/60

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


— Nej, sier hun — igrunnen syns dere jei er forfærdeli lompen begge to.

— Ja, svarer jei sagte — det syns jei nok af og til, men hva gjør det! Du maa gjerne være hundrede gange saa lompen — jei vil jo være like gla i dei for det.

Noe ømt glimter op i hennes øjne, de dugges og sløres til — og mens de ser vekt inn i mine, sier hun me et ømt, smerteli sanseli smil:

Du kan da være gla i!

Ja, svarer jei stille, aldeles magtstjaalen af hennes veke blik — det er vist det eneste jei kan i verden!

Noen øjeblikke ennu ser hun paa mei me de ømme slørete øjne — saa sier hun pludseli, muntert:

— Du! jei syns du skulle gifte dei!... Me en smaabydame! lægger hun til.

— Tak! sier jei me et trist smil.

— Anej, sier hun saa, efter aa ha betænkt sei litt — jei tror du maatte ha en Kristianiadame. Men, du kunne jo finne dei en, og opdrage henne sell.

— Tak, jei ville nok helst ha en som var færdi.

— Saa? hvorfor det? — det er jo dei som har opdraget mei, saa jei er voxet fra Waldemar.

— Jasaa? — det har jei isaafall gjort uten aa vite det. Men desuten: sell om jei kunne la være aa være gla i dei, og faa lyst til aa gifte mei me en anden — hva mening ville der være i aa gifte sei for mei?... Sell du som er saa gla i mei som du er, kan jo ikke bruke