samt til sine Undersaatteres sande Tarv, da finder jeg ikke deri Noget, der væsentlig afviger fra eller kan foranledige Forandring i min Anskuelse; jeg har aldrig betragtet Kroningen som en Act, hvorved den Kronedes Rettigheder i Staten udvidedes, eller hvoraf hans egentlige Regjeringsmyndighed var afhengig, og formener, at en saadan Anskuelse heller ikke paa nogen Maade indeholdes i min Forestilling af 6te Marts, uagtet Professoren synes derpaa at hentyde. Naar jeg har erklæret det stridende mod Kroningshandlingens Betydning, at nogen krones, der ikke kan kaldes til at udøve den kongelige Myndighed, da har jeg havt for Øie den Forbindelse, som denne Handling — ogsaa efter den af Professor Keyser fremstillede Idee — staaer med Røgtelsen af det kongelige Kald, hvorfor jeg har antaget, at Handlingen kun passer paa de Personer, der have et saadant Kald at røgte eller kunne vorde deri deelagtige, og at man, naar man med Tilsidesettelse af dette Hensyn lod en saadan Handling foregaae i Kirken, foretog en Act, der ikke har eller kan have den Betydning, den efter sin Idee skal have, og saaledes bliver tom Ceremonie, hvilket da ogsaa er stridende mod Kirkens Bestemmelse. Vel tilføier Professoren, at Kroningen derhos er bleven betragtet som en gjennem Kirken udtalt guddommelig Stadfestelse af den kongelige Værdighed, men selv om denne Anskuelse har været gjeldende udenfor Middelalderens Tid, og, hvilket Professoren synes at antage, er bleven overført paa Forholdene i den nyere Tid, endog i de Lande, hvor den pro-
