Side:Bør Dronninger salves og krones i Norge.djvu/3

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Under mit Ophold Søndenfjelds indeværende Sommer bragte jeg i Erfaring, at Indholdet af de tvende efterfølgende Skrivelser i den almindelige Omtale fremstilledes i flere Henseender urigtigt, blandt andet saaledes, som om Forholde vedkommende vort nuværende Kongehuus deri bleve berørte paa en mindre passende Maade. Dette bevæger mig til at offentliggjøre dem, saa at Enhver, der ønsker det, kan erfare, hvad de virkelig indeholde. Paa nogen yderligere Udvikling finder jeg, saaledes som Sagen nu staaer, ikke at burde indlade mig. Min Stilling opfordrede mig til uforbeholdent at fremsætte for Hans Majestæt Kongen, hvad der efter min Mening er det rette og sande; jeg har dertil erholdt Adgang, og kan vente, paa Grund af denne min Anskuelse at vorde fritaget for den Forretning, der ellers efter mit Kalds Medfør maatte antages at ville tilfalde mig. Videre kan da fra min Side ikke være at foretage, naar ikke særegne Omstændigheder dertil maatte opfordre. Det var ufornødent at offentliggjøre Slutningen af den anden Skrivelse, da den mere angaaer min personlige Stilling, end Sagen, men af Frygt for ny Mistydning har jeg ikke villet udelade Noget.

  Trondhjem, den 21de August 1846.

Riddervold.