gik han saaledes: „Denne Mening maa jeg uden Omsvøb erklære for ugrundet og uefterrettelig. Jeg har som Universitetslærer betragtet Statsøkonomien som en Hovedsag, og gjort den til Gjenstand for en ivrig, stadig videregaaende, og naar man ikke tager Ordene altfor bogstavelige, aldrig hvilende Granskning, hvis Resultater, jeg tør være forvisset om, have afspeilet sig hos de videre komne og mere udholdende af mine Tilhørere, som Afpræg af et sig stedse foryngende Studium“. Ligesaa har Schweigaard dikteret, i 1843–4, en Oversigt over de vigtigste Statsforfatninger og i 1841 en Fremstilling af den norske Administrativret, hvilken afbrødes ved Storthinget 1842 og ikke senere blev fuldendt. Af Forelæsningerne over Statistik har man Intet fra hans egen Haand udenfor den ufuldendte „Norges Statistik“ af 1840, hvorfor hans tidligste dikterede Forelæsninger ligge til Grund. Forøvrigt havde han kun skrevet ganske faa Notitser, væsentlig Tal, til sit eget Brug. Heller ikke har man Nogetsomhelst skrevet af ham selv over Romerret.
Schweigaard læste i Regelen 8 Timer om Ugen, Alt offentligt. Under Storthingene maatte han dog for en Del eller endog ganske indstille sine Forelæsninger, men saa læste han ogsaa stundom i de nærmest følgende Semestre 11–12 Timer ugentlig, saasom i 1845 og 1858. Det var saa langt fra, at hans Universitetsvirksomhed med Aarene blev mindre, at han tvertimod i de sidste Aar kun var ivrigere. Ligesom under Storthinget i 1842 og 1845, læste han ogsaa under de 3 sidste Storthing fordetmeste sine 4 Timer ugentlig over Romerret, kun med den Forskjel, at han tog Timen fra 8–9 om Morgenen istedetfor, at han ellers læste 2 Gange ugentlig fra 9–11. Under de tvende sidste Storthing deltog han, paa enkelte Dage nær, i det anstrængende Examensarbeide. Under sidste Storthing hændte det flere Gange, at han, efterat have havt en varm 7 Thingdag, deltog i mundtlig Examen om Eftermid-
