tet Retsvidenskabens Omfang og Retsstudiets større Frekvents gjør det ønskeligt, at de juridiske Læreres Antal kunde forøges, saa afholder man sig dog fra herom at fremsætte noget bestemt Forslag, da Fakultetet vil være talrigt nok til at holde de befalede Examina i regelmæssig Gang, hvilket hidtil ofte er faldet vanskeligt“. Der vides heller ikke senere at være andraget om nogen ny Posts Oprettelse.
Det saaledes omdannede Fakultet vedtog følgende Fagfordeling: Motzfeldt: Indledning, Proces, Folkeret og positiv Statsret, Militærret, Kirkeret; Schweigaard „fortsætter sine paabegyndte Forelæsninger over den administrative Ret, og vil forøvrigt, efter Aftale med sine Kolleger, foredrage enkelte Dele af Retsvidenskaben, forsaavidt hans Forelæsninger over Statsøkonomi og Statistik dertil levner Tid“; senere paa Aaret overtog han ogsaa Kriminalret[1]; Hallager: Middelbar Tingsret, Kriminalret, Romerret, Lovhistorie; Collett: Personret, Grundlov, umiddelbar Tingsret, Naturret.
I 1842 mistede Fakultetet Motzfeldt, som havde været Lærer i 13 Aar, og siden 1834 desuden – mod aarligt Honorar af 100 Spd. – havde holdt Forelæsninger over Kirkeret ved det praktisk-theologiske Seminarium.[2] Han søgte nemlig det efter Henrik Bjerregaard ledige Assessorembede i Høiesteret, hvor han forresten allerede i 3 Aar havde forrettet som extraordinær Assessor. Overensstemmende med
- ↑ I 1840 læste Schweigaard over den norske Handelsret, hvilket vel hang sammen med hans Arbeide i Handelslovkommissionen; hans Fremstilling af Handelsretten – egentlig Særaftryk af et Anhang til Kommissionens Indstilling – udkom 1841.
- ↑ Motzfeldt, som siden 1834 havde været konstitueret Professor mod aarligt Gagetillæg af 200 Spd., blev først 1839 virkelig Professor. Han var allerede tidligere indstillet dertil af Kollegiet, men skal være bleven forbigaaet af Karl Johan selv, efter Sigende, paa Grund af hans Forfatterskab som Redaktør af „Den Constitutionelle“.
