det Collett og Hallager at afholde hver 3 Prøveforelæsninger, for efter et fyldestgjørende Udfald at udnævnes til Lektorer i Lovkyndighed. Den nærmere Anordning skete ved høieste Resolution af 11te Febr. s. A. overensstemmende med Fakultetets Forslag. Som Censorer forrettede Fakultetets Medlemmer og Advokat Stang. Af Forelæsningerne, som holdtes fra 10de til 16de Marts 1841, var den ene over selvvalgt, de to andre over opgivne Emner; til Udarbeidelse af hver tilstodes 8 Dage. Collett holdt over følgende opgivne Emner: 1) „Om den romerske Rets Indflydelse paa den systematiske Fremstilling af vor Ret“; 2) „om Anvendeligheden af Begrebet om Besiddelse og af de Erhvervelsesmaader, som dermed staa i Forbindelse, samt af de almindelige retslige Betryggelsesmidler, paa ulegemlige Gjenstande“, samt 3) over følgende selvvalgte: „om hvorvidt det ene Storthing kan binde det andet“. Hallager holdt Forelæsninger over følgende opgivne Emner: 1) „Om den Forskjel mellem det norske og romerske Tingsretssystem, der er en Følge af, at der hos os haves et Thinglæsningsvæsen, som Romerretten ikke kjender“, 2) „om den forskjellige Virkning af kontraktsmæssige Retserhvervelser med og uden Vederlag, saavel i Forbindelse mellem Kontrahenterne indbyrdes som til Trediemand“, samt 3) over det selvvalgte: „Om den ældre Odelslovgivning i Forhold til Loven af 26de Juni 1821“. Prøven havde det Udfald, at Censorerne indstillede begge Kandidater til Ansættelse og Hallager som den første i Ordenen. I Overensstemmelse hermed blev da under 8de Mai 1841 Georg Fredrik Hallager (f. 1816, Kand. 1837) og Peter Jonas Collett (f. 1813, Kand. 1835) udnævnte til Lektorer i Lovkyndighed, Hallager med ældst Anciennitet, hvilket havde Betydning for Oprykningen til Professor. Fakultetet, som tidligere gjentagne Gange havde bedet om en fjerde Lærer i Lovkyndighed, svarede i Anledning af disse nye Udnævnelser paa en Forespørgsel fra Kollegiet, at „uag-
