feldt og Schweigaard – fremhævede, ligesom før ved Statistiken, at den samlede Lærerpost burde besættes af en Jurist. Af denne Betænkning, som er forfattet af Schweigaard, hidsættes følgende:
„Som Læren om de bedste Befordringsmidler til de materielle Interessers Fremme forudsætter Statsøkonomien en omfattende og indtrængende Indsigt i de Statsinstitutioner, der betinge de produktive Elementærkræfters Udvikling, og hemmende eller befordrende gribe ind i den offentlige og private Økonomi. Ligesom de statsvidenskabelige Discipliner overhovedet have Vanskelighed for at skaffe sig Indgang i Almenerkjendelsen og kun lede til ringe Resultater, saalænge de holdes i en saadan abstrakt Almindelighed, og i den Grad udvikles uafhængigt af bestemte faktiske Forudsætninger og bestaaende Forholde, at de lige godt og lige ilde passe overalt, saaledes kan en dogmatisk Fremstilling af den statsøkonomiske Læres Almensteder kun lidet virke til at afhjælpe det Savn, hvorover der fra mange Sider har været klaget. Forholdt dette sig ikke saaledes, saa vilde det være meget let hos os at fremkalde en hel statsøkonomisk Literatur ved Oversættelse af denne Videnskabs Hovedværker i fremmede Sprog. Men hertil udfordres der en ganske anden og selvstændig Virksomhed. En økonomisk Lære, der i den Betydning er norsk, at den kan yde rigtig Veiledning om, hvad der hos os hør rettes og forbedres, og tjene til at lede og befæste Almenanskuelsen angaaende vore egne økonomiske og financielle Anliggender og Foranstaltninger, fremkommer først ved en saadan Gjennemarbeidelse af vort Lands økonomiske Institutioner, at de i deres Grundsætninger, Formaal og Virkninger fremstilles til Beskuelse i Videnskabens Lys.
Hvorhen Statsøkonomen vender sit Blik, fremstiller sig Nødvendigheden af at kjende det System af retslige Bestemmelser, hvorigjennem Staten er virksom til Befordring af det materielle Velvære. Man behøver blot at tænke sig enkelte Hovedpartier af Gjen-
