overveiende Grunde til indtil videre at nøies med ovenanførte Sum, i det Haab, at høie Vedkommende ikke vil negte mig fuldere Godtgjørelse, hvis Engagementet bliver af længere Varighed, og Frugten af dette Foredrag maatte indeholde Bevis for, at der var et Misforhold mellem Møie og Løn“.
Ved kgl. Resol. af 27de Marts 1837 blev det som Følge heraf „midlertidig overdraget Lektor juris Schweigaard at foredrage og examinere i Statistik mod en aarlig Godtgjørelse af 150 Spd.“ Schweigaard læste fra nu af stadig 2 Timer ugentlig over Statistiken.
Angaaende selve den økonomiske Lærerpost faldt der samme Aar, 20de November 1837, en kongelig Resolution, hvorved bestemtes, „at der i afgangne Prof. Lundhs Sted ansættes en Lærer ved Universitetet i Statsøkonomi med Forpligtelse til, naar Anledning dertil gives, ogsaa at foredrage Økonomiens Grundsætninger i dens Anvendelse paa enkelte Næringer“. Det skulde altsaa fremdeles være en økonomisk Lærerpost; men efter Prokantslerens Forslag var her Statsøkonomien rykket ganske anderledes i Forgrunden.
Ved denne Resolution var imidlertid Intet afgjort om Lærerpostens Stilling og Besættelse. Vistnok var der ved Universitetet under Erklæringerne, der gik forud for Resolutionen, forefaldt en liden Forpostfægtning, idet det allerede nu udtaltes, at den burde besættes med en Jurist, medens der fra andre Sider paastodes, at den burde besættes med L. K. Daa. Men man var bleven enig om, at disse Spørgsmaal, ligesom om Statsøkonomiens Ophøielse til Examensfag, først skulde afgjøres, efterat selve Posten var anordnet.
Kirkedepartementet indhentede derfor nu, strax Resolution af 20de November 1837 var falden, Universitetets Betænkning om Postens Besættelse, og dette fremkaldte en af de værste Feider, som have
