et andet Fakultet og selv Ikke-Jurist, skulde deltage som Examinator og Medcensor ved den juridiske Embedsexamen, hvor Statistiken ingen særlig Karakter fik, men bidrog til den fælles Hovedkarakter, – fremstillede de udførligere sin Mening om, at Statistiken selv hørte naturligst med blandt „den juridiske Encyklopædis Discipliner“. Man vil vistnok i følgende Udtalelser finde Schweigaards Opfattelse af Statistiken som Universitetsfag:
„Den hidtil bestaaende Vedtægt med Hensyn til dette Fag er saa aabenbar mangelfuld, at det synes at være Tid til at slaa ind paa en anden Vei. En rigtig Indsigt i vort Beskatningsvæsen og dets Historie, i vort Toldsystem, vore Bankindretninger, Brand- og Pensions-Forsikringsanstalter, det beneficerede Gods, Rigets forskjellige Inddelinger i geistlig, judiciel, administrativ, militær, medicinsk og metallurgisk Henseende o. s. v. kan ikke lettelig erhverves og end mindre forudsættes uden hos dem, der ere bevandrede i Lovgivningen og kunne gaa til Kilderne. Men tages saadanne Statsindretninger bort, hvoraf kun nogle her exempelvis ere nævnte, saa bliver der lidet for Statistiken tilbage. Men selv om man holder sig til det mere faktiske eller historiske, der danner Økonomiens Elementer og den økonomiske Videnskabs Data, som Matrikulens Beløb, Bygningernes Assurancesum, de indirekte Skatters Sum, deres Af- og Tiltagende i de forskjellige Perioder, de forskjellige Exportartiklers afvexlende Beløb og indbyrdes Vigtighed, bestemt ved Talstørrelser, Handelens Tilstand og Gang, Rigets Eiendom i Kommercelæster og de hæmmende og befordrende Omstændigheder, som komme i Betragtning ved denne vigtige Del af Nationalformuen, Fragtfartens Gang, hvilken Rang vi i denne Henseende indtage blandt Søstaterne, og lignende Fakta, hvoraf de allerinteressanteste og og frugtbareste Konklusioner lade sig udlede, naar man ikke tager dem isoleret, men i deres historiske Udvikling og deres samtidige Forhold –
