Forlegenhed med, hvorledes man bedst skulde sørge for de forskjellige under den „økonomiske“ Lærerpost henlagte Videnskaber. Bergfabriklære overdroges til Professor Esmark, Technologien antog man ikke burde foredrages ved Universitetet, da man burde afvente en polyteknisk Læreanstalt i Kristiania. En lignende Mening gjorde sig gjældende med Hensyn til Landhusholdningslære. Om Lundhs egentlige Fag, „Økonomien“, reiste der sig derimod længere Forhandlinger, som navnlig angik Embedets Omdannelse til Lærerpost i Statsøkonomi og Statistik.
Da det strax viste sig, at man ikke snart vilde komme til Enighed herom, blev det nødvendigt at træffe en midlertidig Foranstaltning angaaende Statistiken, som jo var Examensfag, medens Statsøkonomi ikke før Lov af 17de Sept. 1845 blev optagen blandt den juridiske Embedsexamens Emner. Kollegiet, hvoraf Stenbuch var Medlem, indstillede da i Oktober 1836 efter at have indhentet alene det filosofiske Fakultets Betænkning, at Cand. mag L. K. Daa (dengang siden 30te Marts 1836 konstitueret som Docent i Historie under Keysers Fravær i Anledning af de gamle Norske Loves Udgivelse) skulde midlertidig ansættes som Lærer i Statistik, og deltage i juridisk Embedsexamen for dette Fags Vedkommende med et Tillæg af 150 Spd. aarlig, hvilket anbefaledes af den fungerende Prokantsler Biskop Sørensen. De to øvrige Medlemmer af det juridiske Fakultet, som følte sig tilsidesatte ved, at Fakultetets Mening om denne Sag ikke var indhentet, skyndte sig, da de kom til Kundskab om Kollegiets Indstilling og de troede, det hastede, at indgive en kraftig Forestilling direkte til Departementet, hvori de fremhævede Nødvendigheden af, at Foredraget og Examinationen i Statistik blev overdraget til en Jurist. Det Væsentlige af denne Forestilling, som uden Tvivl er forfattet af Schweigaard, er trykt i Dept.-Tid. 1837 p. 293–8. Efter at have fremhævet det Uheldige i den hidtilværende Ordning, at en Lærer fra
