cement og 1815–25 ogsaa var Sekretær ved Universitetet, ansøgte 1822 om at maatte blive udnævnt til Professor og om en Forandring af sit Embede. Karakteristisk for Karl Johans Regjeringstid er det, at han bilagde sin meget korte Ansøgning en udførlig fransk Fremstilling (egentlig Resumé af en Skrivelse til Statsraad Treschow). Hans Ønske blev ogsaa opfyldt, idet han 1ste November 1822 udnævntes til Professor i „Økonomi“ med Forpligtelse til ogsaa at holde Forelæsninger over „Landhusholdning og Statsøkonomi“, foruden over sine tidligere technologiske Videnskaber. Denne Lærerpost i „Økonomi“ fremkaldte en Række af meget brogede Forelæsninger; foruden Technik, Bergfabrik- og Bergbygningslære, som var et af de væsentligste Fag, foredroges „Læren om Bygningsmaterialier“, undervistes i Diplomkundskab – Lundh var tillige Bestyrer af Diplomsamlingen – ligesom der gaves „en rationel Fremstilling af flere til det indre Husholdningsvæsen hørende Gjenstande“, ja, i et Semester endog „for Medborgere, der attraa det, af Kunsten at tilberede Øl“. Ved Siden heraf læstes der meget stadigt over „Statshusholdningslæren“; men Lundh beklagede selv i sit Bidrag til Aarsberetningen for 1834 med Mismod, at han „efter for 12 Aar siden med den oprigtigste Iver og de bedste Forventninger at have begyndt Foredraget over Statsøkonomien, saa sine Forhaabninger skuffede, da der stedse havde været vist den ubegribeligste Ligegyldighed mod dette Studium“, – ligesom han udtalte, at Studiet neppe vilde vinde Indgang uden ved en juridisk dannet Lærer. Hertil kom endelig ogsaa fra 2det Semester 1834 Statistik. Efter det noget underlige Indtryk, som denne Fortegnelse gjør, bør det fremhæves, at Lundh var en Mand af ikke ringe videnskabelige Fortjenester.
Efter Lundhs Død (ved et ulykkeligt Tilfælde den 11te Juli 1836) kom man i nogen
