til Expeditionssekretær med Bibehold af sin halve Professorgage, for fremdeles at holde Forelæsninger over „Statsøkonomi, Geografi, og Statistik“. Af Statsøkonomien blev der Intet, men Statistiken læste han stadig over, ligesom fremdeles ogsaa over Historie. I 1825 udnævntes Platou til Statssekretær, hvad han ogsaa for havde været som konstitueret, og var fra nu af Professor kun i Statistik. Ved Siden heraf var Platou Universitetets Økonom[1] ligefra Begyndelsen uden særlig Godtgjørelse; fra 1825 oppebar han for samtlige sine Forretninger Lektorgage. I 1833 nægtede Storthinget den hertil midlertidigt givne Bevilling, og samme Aar døde Platou (30te November). Imidlertid var Rudolf Keyser i 1828 konstitueret som Docent i Historie og Statistik og 1829 udnævnt til Lektor i samme Fag, dog saaledes, at hans Forpligtelse til at foredrage Statistiken ikke traadte i Kraft, saalænge Platou levede. Og i 1834 fritoges han, da det var overdraget ham at forberede Udgivelsen af Norges gamle Love, ganske for denne Forpligtelse, som da i Stedet blev paalagt Professoren i „Økonomi“ efter dennes eget Tilbud.
Denne Lærerpost i „Økonomi“ var det besynderlige Embede, hvorunder Statsøkonomien sognede indtil 1836. Nogen selvstændig Lærerpost i Statsøkonomi blev der ved Universitetets Oprettelse ikke Tale om. Derimod udnævntes den bekjendte Christen Smith 3die Juni 1814 til Professor i Botanik og Statsøkonomi, hvilken Post han imidlertid ikke tiltraadte, da han samme Aar drog ud paa den lange videnskabelige Reise, hvorfra han ikke vendte tilbage († paa Kongokysten 1816). Den 25de Oktober 1814 udnævntes Kapitain og Bureauchef Gregers Fougner Lundh til Lektor i Technologi ved Universitetet. Denne Mand kom i 20 Aar til alene at repræsentere hint „statsøkonomiske Fakultet.“ Lundh, som synes at have staaet udenfor det almindelige Avan-
- ↑ Kvæstors Forretninger var til 1834 delt mellem en Økonom og en Kasserer.
