Som før meddelt, indeholdt Planen for Universitetets Oprettelse af 1812, at et af de „8 Hovedvidenskabsfag eller Fakulteter“ skulde være et „statsøkonomisk“, hvori der skulde foredrages Statsøkonomi, Finants- og Kameralvidenskab, Land- og Forstøkonomi, Manufaktur- og Handelsvidenskab af 3 Professorer. Denne storartede Plan, som var et Udtryk for Tidens Lyst til at give Universitetet et mere praktisk Tilsnit, kom i saa liden Grad til Udførelse, at Statsøkonomien istedetfor at være Hovedsag i et eget Fakultet, i en hel Menneskealder først maatte staa ganske udenfor, og derefter nøie sig med en beskeden Plads i et Pulterkammer af en Lærerpost, som senere oprettedes.
Statistiken laa udenfor Planens Ramme. Efter den ældre Videnskabernes Encyclopædi var Statistiken nemlig et Hjælpefag for Historien, og Læreren i Historie foredrog derfor længe Statistik ligesom ved Kjøbenhavns og mange andre ældre Universiteter. Statistiken henlaa altsaa under der filosofiske Fakultet, men den statistiske Lærer var dog Medcensor og Examinator ved juridisk Embedsexamens mundtlige Del, den eneste, hvorved hint Fag var repræsenteret jfr. Frdn. 7de Mai 1788 § 16[1] og Univ. fund. 1824 § 33. Den første Lærer i dette Fag, var Ludvig Stoud Platou (f. 1778, 1806 Overlærer i Kristiania), udnævnt 16de Januar 1813 til Professor i Historie og Statistik. I 1815 udnævntes han
- ↑ Enhver Studiosus juris skal ved denne Examen af en professor historiarum examineres in notitia statuum Europæ, og i Særdeleshed Kundskaben om de danske Staters naturlige og politiske Forfatning.
