kultetet har derfor foreslaaet, at han naadigst maa vorde udnævnt til Lektor i Lovkyndighed, en Ansættelse, der vil være til største Baade for Videnskaben, som for Universitetet. – Saavel Collegium academicum, der har erklæret, at det har modtaget paalidelig Underretning om, at Kand. jur. Schweigaard ogsaa ønsker at modtage Ansættelse som Lektor i Lovkyndigheden, som Prokantsleren, have aldeles tiltraadt det juridiske Fakultets Forslag. – Departementet, for hvilket Kand. jur. Schweigaard er bekjendt som en ligesaa talentfuld som med sjelden videnskabelig Dannelse udrustet Mand, kan ikke drage i Tvivl, at han besidder den fornødne Dygtighed til at overtage den omhandlede Lektorpost.“
Overensstemmende hermed blev da Schweigaard, som dengang nys havde fyldt sit 27de Aar, under 13de Mai 1835 udnævnt til Lektor i Lovkyndighed.
Den 27de Mai 1835 var Schweigaard for første Gang tilstede i det juridiske Fakultets Møder. Han deltog allerede i den strax derpaa begyndte theoretiske Embedsexamens skriftlige og mundtlige Del og aabnede i 2det Semester 1835 sine Forelæsninger, nemlig over Proces og Romerret. Over andre juridiske Discipliner læste han ikke i det første Tidsrum 1835–40. Det var hans Forelæsninger i disse Aar over Processen, som kort efter bleve kontratrykte, og som ligge til Grund for den senere trykte Bearbeidelse. Derimod holdt han allerede nu udenfor de 6 ugentlige Timer Forelæsninger over Statsøkonomi og Statistik, hvorom mere siden, og i sit første Semester for et talrigt Auditorium en ugentlig Forelæsning over „Videnskabernes almindelige Methode“[1].
Omkring 1840 foregik der store Forandringer i Fakultetet, navnlig ved Oprettelsen af en Lærerpost i Statsøkonomi og Statistik. Men til nærmere Forklaring bliver det her nødvendigt, at gaa lidt tilbage i Tiden.
- ↑ Ifølge en senere Meddelelse holdt Schweigaard omkring 1840 et privat kursorisk Foredrag over den samlede norske Ret.
