Side:Aubert - Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at Statskassen ikke for Tiden havde noget Fond, hvoraf Summen kunde udredes, og foreslog den Udvei at opføre den nødvendige Sum paa Budgetpropositionen for næste Storthing. Heller ikke Universitetskassen, fandt man, kunde bære Udgiften, og Kirkedepartementet og Regjeringen saa sig da efter langvarige Undersøgelser nødt til i Begyndelsen af 1833 at indstille til Kongen paa Afslag af Schweigaards Ansøgning, men at derimod 700 Spd. aarlig til Reisestipendier for Videnskabsmænd skulde opføres paa Budgetpropositionen. Kongen bifaldt 19de Febr. 1833 det sidste, men udsatte Schweigaards Ansøgning for at faa detaillerede Opgaver over Universitetskassens og Oplysningsvæsenets Fonds Status. Disse blev da senere afgivne, men uden bedre Resultat.

Imidlertid bevilgede heldigvis Storthinget overensstemmende med den kongelige Proposition 700 Spd. aarlig „til videnskabelige Reiser i Udlandet“, – en Post, som siden stadig har staaet paa Budgettet, og som altsaa egentlig indkom for Schweigaards Skyld.[1] Under 16de Oktober faldt da endelig Kongelig Resol. om, at den bevilgede Sum, 700 Spd. aarlig, forundtes Schweigaard for et Tidsrum af Aar, „for i denne Tid under en videnskabelig Reise, og under Ophold dels i Berlin, dels i Paris, at studere fremmede Lovgivninger og Statsøkonomien, samt at gjøre sig bekjendt med Bank- og Pengevæsen, og saavidt muligt, med fremmede Straffeanstalters Indretning“. Schweigaard fik altsaa i det Hele 1,050 Spd. eller 300 Spd. mere, end han havde søgt.

Schweigaard havde under 15de August 1833 paany henledet Departementets Opmærksomhed paa sin Ansøgning for om muligt at faa afgjort den

  1. Storthingsforh. 1833 V. 712 jfr. 766.