Side:Aubert - Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet.djvu/25

Denne siden er korrekturlest

har lagt saa ualmindelige og grundige Kundskaber for Dagen, at Fakultetet har anseet det Tilfælde at være forhaanden, som den kgl. Resol. af 7de Mai 1828 omhandler, og desaarsag har troet at burde underdanigst henlede Deres Kgl. Majestæts naadigste Opmærksomhed paa denne unge Mand, af hvem uden Tvivl Fædrelandet og Videnskaberne i lige Grad kunne vente sig Gavn“ – en Indberetning, som under 8de Mai 1832 blev Kongen af Regjeringen forelagt. Dette er den eneste Gang siden hin Resol. af 1828, Udmærkelse er bleven nogen juridisk Examenskandidat til Del.^[1] Den praktiske Prøve underkastede han sig den 11te Januar 1832 med Karakteren Laudabilis.

Det følgende halvandet Aar tilbragte Schweigaard i Kristiania som Manuduktør til Examen artium og juridisk Embedsexamen. Han var ogsaa fra Høsten 1832 Medredaktør af „Studenterforbundets“ Ugeskrist „Vidar“, hvori han under Mærket „–d“,

↑ Resol. 7de Mai 1828 befaler, at der herefter kun skal gives 3 Karakterer ved latinsk Embedsexamen, Laud, Haud ill. og Non cont., og at, dersom Nogen udmærker sig ved ualmindelige og grundige Kundskaber, bør derom gjennem Koll. akad. og Prokantsleren ske underdanigst Indberetning, og bør tillige i det meddelende Testimonium anmeldes, at saadan Indberetning er skeet (Laudabilis cum literis commendatitiis, som det kaldes). – Forhen gaves Udmærkelse i Form af en egen Karakter. Assessor C. Winter Hjelm er den eneste latinske Jurist, som forhen havde faaet den, nemlig Decbr. 1823 i de eiendommelige Udtryk: „Laudabilis et promte respondit.“ Af „norske“ Jurister er Udmærkelse tildelt 1819 J. C. Schrøder († som kgl. Fuldm.) og i 1822 H. O. Christensen (nu Byfoged i Stavanger), den sidste i Formen: „bekvem med Anmærkning, at han under de aflagte Prøver har udmærket sig ved Grundighed og omfattende Kundskaber,“ – samt i 1826 Mons Lie (nu Sorenskr. i Mandal) for den praktiske Prøve („Lie, som efter Censorernes enstemmige Dom med udmærket Nøiagtighed og Fuldstændighed havde besvaret Opgaven“); – Lie er den eneste Jurist, som har faaet Udmærkelse ved denne Prøve.

[1] Resol. 7de Mai 1828 befaler, at der herefter kun skal gives 3 Karakterer ved latinsk Embedsexamen, Laud, Haud ill. og Non cont., og at, dersom Nogen udmærker sig ved ualmindelige og grundige Kundskaber, bør derom gjennem Koll. akad. og Prokantsleren ske underdanigst Indberetning, og bør tillige i det meddelende Testimonium anmeldes, at saadan Indberetning er skeet (Laudabilis cum literis commendatitiis, som det kaldes). – Forhen gaves Udmærkelse i Form af en egen Karakter. Assessor C. Winter Hjelm er den eneste latinske Jurist, som forhen havde faaet den, nemlig Decbr. 1823 i de eiendommelige Udtryk: „Laudabilis et promte respondit.“ Af „norske“ Jurister er Udmærkelse tildelt 1819 J. C. Schrøder († som kgl. Fuldm.) og i 1822 H. O. Christensen (nu Byfoged i Stavanger), den sidste i Formen: „bekvem med Anmærkning, at han under de aflagte Prøver har udmærket sig ved Grundighed og omfattende Kundskaber,“ – samt i 1826 Mons Lie (nu Sorenskr. i Mandal) for den praktiske Prøve („Lie, som efter Censorernes enstemmige Dom med udmærket Nøiagtighed og Fuldstændighed havde besvaret Opgaven“); – Lie er den eneste Jurist, som har faaet Udmærkelse ved denne Prøve.

[1]