Side:Aubert - Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Prøven i 4 Dage, hvorunder der gaves 10 Opgaver, – 3 hver af de første Dage, nemlig 2 om Formiddagen, hvilke bleve samtidig givne Kl. 8 og skulde være besvarede inden Kl. 2, og 1 om Eftermiddagen (Kl. 5–8), samt endelig den sidste Dags Formiddag Opgaven i Romersk Ret (Kl. 9–12; fra 1832 til Kl. 2)[1]. Den nuværende Bestemmelse om den skriftlige Prøves Varighed, Tiden til hver Besvarelse o. s. v. er i alt Væsentligt af 19de Mai 1836. Hine 10 Opgaver vare ogsaa fordelte anderledes end nu; der gaves 2 i almindelig Retslære (fra 1835 kun 1), 1 i Kriminalret, 1 i Fædrelandets offentlige Ret, 1 i Folkeret (gives ikke siden 1838), 1 i Processen (fra 1838: 2), 1 i Indledning eller „Fortolkningslære“, 1 i Tingenes Ret eller Formuesret (fra 1835 2), 1 i Personernes Ret og 1 i Romersk Ret. Af disse gaves og besvaredes de 4 Opgaver, nemlig i almindelig Retslære, i Folkeret og i Romersk Ret, i det latinske Sprog.[2]

De „Qvæstioner“, som bleve fremsatte til Besvarelse for Schweigaard og Medexaminander, vare følgende: Den 30te November 1831 om Formiddagen: Ex jure privato universali: 1)

  1. Forhen vare Reglerne endnu strengere; der dikteredes 3 (en Dag endog 4) Opgaver paa en Gang, hvilke skulde besvares i Dagens Løb; i de første Aar gaves 5 Opgaver hver Dag. Men dette blev i 1831 forandret, da „Erfaringen synes at udvise, at ikke alle Examinanders Helbred udholder den uafbrudte Anstrengelse ved Afhandlingers Udarbeidelse den hele Dag.“
  2. Fra 1835, 2det Halvaar, gaves Opgaverne i alm. Retslære paa Norsk. I Folkeret vedblev man at give og besvare den paa Latin, til den bortfaldt. Den sidste Levning af Latinens Brug ved juridisk Examen var Opgaven i Romerret, som ligetil 1858 dikteredes i dette Sprog. Man havde da forlængst ophørt at besvare den paa Latin. Til samme Tid ophørte den Skik, at give det første Spørgsmaal i Romersk Ret ved mundtlig Examen paa Latin. Det hændte dog stundom ogsaa siden, at Professor Schweigaard gjorde det af gammel Vane.