ved Siden af sit eget Studium, med at undervise sine Medftuderende, først i de filologiske og senere i de juridiske Videnskaber“. „Da Kandidat Stang saaledes maa ansees som en ung Mand, hvis Dannelse gaar langt forud for hans Alder“, tog Kirkedepartementet – som fandt, at de tidligere Ansøgninger om Lasson og Arntzen maatte ansees som stiltiende tilbagekaldte og man derfor nu kun havde at veie Stangs Dygtighed – ikke i Betænkning at indstille ham til Lector, dog saaledes, at han ganske paa samme Maade som Motzfeldt først skulde holde Prøveforelæsninger.
Men Regjeringens øvrige Medlemmer opretholdt „det i senere Aar antagne Princip, ikke uden Nødvendighed at ansætte ved Universitetet Mænd, der ei har naaet Myndighedsalderen og ei forinden enten ved høiere akademiske Prøver, ved i Trykken udgivne Skrifter, ved Reiser i Udlandet eller ved Embedsstilling i Staten have havt Anledning til at aflægge andre Prøver paa mere end almindelig Duelighed end med Held at have udholdt Embedsexamen“. Derimod foreslog de at gjøre, som man havde gjort flere Gange forhen for at uddanne unge Mænd til nyttige Universitetslærere, (saasom Hjelm,) Arntzen, Abel, Keyser) nemlig at konstituere Stang som Docent. Dette havde man ogsaa agtet at gjøre ved Motzfeldt, men denne havde vægret sig derfor og Nødvendigheden af at faa en anden Lærer (ingen Anden end Motzfeldt vilde nemlig indgaa i Fakultetet uden som Professor) havde derfor brudt Principet for den enkelte Gang. Nu havde imidlertid Stang underhaanden erklæret med Taknemmelighed at ville modtage Ansættelse som konst. Docent, og Principet kunde altsaa nu atter følges. Denne Flertallets Indstilling nød naadigst Bifald og Stang blev den 19de September 1829 konstitueret som Docent i Lovkyndighed med aarligt Honorar af 600 Spd. (Lektorgagen var 750), og ved Resol. af 24de November s. A. tilpligtet ogsaa at deltage som Censor og Medexaminator ved juridisk Embedsexamen og i Fakultetets øvrige For-
