Side:Aubert - Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og en hensigtsmæssig Benyttelse af de fornødne Hjælpemidler at behandle omfattende juridiske Gjenstande, samt af den Maade, hvorpaa han har vidst at begrunde sine Resultater – selv hvor disse Resultater maaske ikke kunne gjøre Regning paa ubetinget Bifald – røber en Tænksomhed, hvoraf man med Tiden kan forvente de heldigste Frugter.

2. At de naturlige Anlæg til det mundtlige Foredrag, hvilke han allerede besidder, lade formode, at han ved mere Øvelse ogsaa i denne Henseende vil vorde sat istand til at præstere noget Mere end almindeligt.

3. Og at de, med Hensyn til det saaledes Anførte, nære det grundede Haab, at Kand. juris Motzfeldt, ligesom han allerede i sin Tid har med Hæder bestaaet i den latinsk juridiske Examen, saaledes ogsaa, ved stadigen at gaa frem paa den af ham betraadte Bane, vil med Hæder udfylde den Plads, hvortil han er udseet, til hvilken Censorerne derfor paa bedste Maade anbefale ham“.

Som Følge heraf blev da Ulrik Anton Motzfeldt (f. 1807 † 1865 som Assessor i Høiesteret) 9 Februar 1829, kun 22 Aar gammel, udnævnt til Lektor juris, med Gage fra 18de Oktober 1828, fordi han paa Grund af sin Ansøgning da havde maattet opgive sin private Ansættelse. Han begyndte allerede i Marts s. A. sine Forelæsninger, over den norske Søret, samt paa Latin over Romerret. Baade Fakultet og Kollegium vedblev sine Anstrængelser for at faa en tredie fast Lærer. De indstillede omtrent samtidig med Motzfeldts Udnævnelse, at Kand. jur. Fredrik Stang (den nuværende Statsraad), som var konstitueret Fuldmægtig i Justitsdepartementet og dengang kun gik i sit 21de Aar, ogsaa skulde udnævnes til Lektor. Fakultetet bemærkede i Anledning af Stangs Ungdom, „at han for enhver offentlig Prøve, han har underkastet sig, næsten aldrig har modtaget anden Karakter end udmærket Ros, og at han fra sit 15de Aar stedse har beskjæftiget sig,