Side:Aubert - De norske Retskilder.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

blive staaende ved det hidtil almindelige »Ret«. Dette Ord har den anden mindre Ulempe, at det i sin her vigtigste Betydning, Ret i objektiv Forstand, for Tiden ikke gjerne bruges med den bestemte Endelses-Artikel eller i Flertal. Men at disse Former ei stride mod Sproget, tør oldnorsken vise. »Ret« bruges ogsaa stundom omtrent i samme Betydning som »Retssætninge, »Retsregel« (jfr. ogsaa i oldnorsk Frostl. 2, 11). Ogsaa «Retslov» bruges stundom i samme objektive Forstand som «Ret», især dog i Modsætning til Moralloven.

2. Retten er altsaa et Udtryk for Samfundets Herredømme over den Enkelte. Herved er Retsordenen aldeles forskjellig fra Naturens Orden, som ogsaa binder Menneskenes Vilje, men med en selv for den menneskelige Samfundsmagt bydende Nødvendighed. Paa den anden Side er det herigjennem ogsaa udtalt, at Retten maa herske ved sin egen af Samfundsmagten udledede Kraft. Den er altsaa uafhængig af den Enkeltes Vedtagelse, mod hvem den udøves. Naar derfor en ordning kun hviler paa Kontrakt og alene kan gjøres gjeldende mod dem, der ere bundne af denne, indeholder den ingen Retsregel. Man maa ikke her vildledes af den Omstændighed, at de i Kontrakten fastsatte Forpligtelser kunne fremtvinges ved Samfundets Hjælp. Thi den Retsregel; som herigjennem haandhæves, er overalt den ene store, at Kontrakter i Almindelighed ere retskraftige, og det er kun indirekte, gjennem denne Retsregel som Mellemled, at den enkelte Kontrakts Bud blive støttede ved Samfundets Tvangsmidler. Dette Udgangspunkt maa man navnlig have for Øie, naar man rigtigt vil opfatte den Ordning, som hersker inden Nutidens store, ad kontraktmæssig Vej dannede Selskaber. Naar vi se, at der i Aktieselskaber er en Myndighed, der giver «Love», og at disse Loves Regler ligeoverfor Medlemmerne søges haandhævede ved de almindelige Domstole, saa er det fremdeles kun hin Retssætning om Kontrakters almindelige Gyldighed, som her kommer til Anvendelse. Der maa paa ethvert Punkt gaaes tilbage til Kontrakten, hvorved Foreningen er dannet. Det er ikke nok, at denne eller hin Selskabsregel er overtraadt; men det maa bevises, baade at Selskabskontrakten hjemler Opstilling af en saadan Regel, og at denne er bleven til paa kontraktmæssig Maade. Fra den juridiske Side er det Hele