Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/86

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ikke var uden Fare, paaskyndte hans Reise. Hun opholdt sig nemlig denne Vinter i Kjøbenhavn, og Schweigaard tilbragte nu nogle meget behagelige Maaneder i Selskab med hende, Orla Lehmann og forskjellige nye Bekjendte blandt Danmarks ældre og yngre fremragende Mænd. «Det var for ham en lykkelig Tid. Efter en vel anvendt Ungdoms vistnok haarde Arbeide, efter en oplivende Reise, hvorunder han havde seet saa meget nyt og smukt, og med sikre og gode Fremtidsudsigter nød han her en fredelig Hvile under Forhold, hvortil han havde medbragt stor Kyndighed og Kjærlighed, og hvor han overalt blev modtaget med aabne Arme. Men hvad der især kastede Glands over hans Ophold og hans Sind, var hans skjønne unge Brud, hvis Ungdoms Glæde og sundhed vandt alles Hjerter»[1].

Der var under dette Schweigaards Ophold Tanker i Gjære om at faa ham knyttet fastere til Danmark. Ialfald er der mellem det danske juridiske Fakultets ældre Medlemmer en paa mundtlige Meddelelser støttet Tradition om, at der inden dette Fakultet Vinteren 1835 var en stærk Stemning for at faa Schweigaard ansat som juridisk Professor, og at man troede at have Udsigt dertil; Sagen kom dog neppe saa vidt, at der blev gjort Indstilling derom eller rettet noget bestemt Tilbud til ham selv. Hvorledes det nu end forholder sig med denne Plan, er der nu vel ingen Tvivl om, at Schweigaard, hvor smigrende end et saadant Tilbud maatte været ham, vilde have foretrukket Ansættelse ved sit Fædrelands Universitet.

Schweigaard forlod Kjøbenhavn ved Udgangen af April 1835, og hermed var hans Udenlandsreise afsluttet.

  1. Lehmanns ovennævnte Brev af 1870.