og dygtig Imødegaaelse af en anonym Forfatter, der imidlertid ingen anden var end F. Stang[1].
Der har været fremkastet den Paastand, at Schweigaard i yngre Dage ogsaa i religiøs Henseende skulde have været en vidtgaaende «Fremskridtsmand» som endog stundom har været nævnt som Forløber for vore Dages Fritænkere. Dette er imidlertid en fuldkommen Feiltagelse, som det noksom fremgaar af en Anmeldelse, han i «Vidar» Nr. 10 har givet af en Række Afhandlinger i Jonas Anton Hielms «Almindeligt norsk Maanedskrift» (3die Bind, Oktober 1830-Juni 1832), 16de Hefte. I dette Maanedskrifts 7de Hefte (2det Bind, S. 4–29) havde der staaet en af Udgiveren varmt anbefalet Afhandling af «Cosmopolita»: «Hvi skrider Menneskeheden saa langsomt fremad?», skreven i en Aand, som «kjendelig tilhørte den saakaldte Oplysnings-Periode, der fulgte paa de franske Encyklopædisters Bestræbelser for at popularisere saavel det guddommelige som menneskelige». Forfatteren finder Grunden til Oplysningens Stansning i en forældet Regjeringsforfatning og mysteriøse Dogmer, som han ganske vil have ryddet af Veien ved en Restauration, hvortil han kalder Luthers og Calvins Reformation Indledningen, og med Dogmernes Fordrivelse vilde han have indført en Kristendom, autoriseret af den rene objektive Fornuft[2]. Mod denne Afhandling var i samme Maanedskrifts 16de Hefte (3die Bind, S. 253–87) en anden pseudonym Forfatter, Christianus Kosmopolita, optraadt med en ny Afhandling om «Menneskehedens langsomme Fremskriden», skreven i udpræget kristelig Aand, idet der bl. a. leveres et kort Forsvar for de kristelige Hovedsandheder, Mysterierne indbefattede, men forøvrigt temmelig uklar. Disse to
