Jeg husker det ei vist, men tror, at Gjæsterne maatte tage Tobak med selv.»
Foruden de ovenfor nævnte omgikkes Schweigaard i de tidligere Studenteraar med Lous, ligesom den hele Tid med Chr. Egeberg, i hvis Forældres gjæstfrie Hus han oftere færdedes.
Sommerferierne, som han forresten tilmaalte sig temmelig knapt, tilbragte Schweigaard som forhen i Kragerø, derimod i Regelen ikke Julen. Sin Brevvexling med Søsteren vedblev han uforandret som tidligere, og han hang lige meget ved sin nærmeste Slægt. En stor Sorg kastede længe en Skygge over hans Studietid, idet hans elskede Bedstemoder døde i Februar 1830. Dette Dødsfald skaffede ham ogsaa mange Bekymringer for hans Søskendes Fremtid, der forøvrigt i det hele stillede sig gunstigere, end han havde vovet at haabe. Endnu i Examenstiden forstyrredes han dog af den Uro, hvormed han ventede ethvert Brev hjemmefra.[1]
I December 1831 underkastede da Schweigaard sig den juridiske Embedsexamens teoretiske Del. Denne var i det væsentlige af samme Art som den nuværende; men i Enkelthederne var der en ikke liden Forskjel. Navnlig var den skriftlige Prøve vanskeligere, idet der gaves 3 Opgaver hver Dag og 4 af de 10 Opgaver maatte besvares paa Latin. Opgaverne var ogsaa fordelte adskillig anderledes mellem Fagene; der var saaledes 2 Opgaver i almindelig Retslære, istedetfor 1, og en særskilt Opgave i Folkeret, hvilken nu ikke gives, medens der til Gjengjæld ingen Opgave var i Statsøkonomi og kun en i Proces og en i Formueret.[2] Den mundtlige Prøve var i det væsentlige som den nuværende, dog saaledes, at
