Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Welhaven – at have dannet en liden Kreds for sig selv.[1] Men de fire Venner var ogsaa ellers ofte samlede om Aftenen, navnlig Lørdagene hos Schweigaard. Denne boede hele sin studentertid hos Fru Mikkelsen, øvre Voldgade No. 5, et Hus, der endnu staar i det væsentlige uforandret.[2] Han havde her en herlig Udsigt over Fjorden; men Værelset selv var tarveligt, og Schweigaard holdt det just ikke synderlig ryddigt, idet Bøgerne laa slængte allesteds udover. Men dette hindrede ikke Vennernes sammenkomster fra at blive ligesaa langvarige som hyggelige og interessante. «Vi pleiede – jeg, Schweigaard, Langberg og Munch – at sidde sammen til Kl. 3 om Natten ved en Flaske Vin og Kavringer, Æg og Smørebrød. Vi talte om Schiller, Göthe, Menzel[3]». En yngre Tilhører[4] ved disse literære sammenkomster giver følgende Skildring af dem fra den senere Tid (fra 1831): «Der taltes der baade Alvor og spøg, mest om skjønliteratur og om Datidens strid, Norskhedsiveren. Welhaven gav sine Bidrag af Kritik over alle Ting og sine Historier. Aftenen gik utrolig lunt, morsomt og lærerigt, især da for mig. Traktementet var meget frugalt. I Regelen blev kun indkjøbt nogle af Bøllings Franskbrød, Hvedekavringer, Smør og i Høiden et stykke Ost eller en Spegepølse med Øl dertil. Jeg husker, der var en betydelig jubel en Gang, der opvartedes med Krebs. Til Tobaken trakteredes der med Hvidvin, naar der skulde være Gjæstebud; Punsch brugtes aldrig. Vinen tilsatte Schweigaard selv inden Gjæsternes Ankomst med sukker, idet han slap sønderhuggede Smaastykker ned i Flasken.

  1. Jfr. Brev 22de Febr. og 25de Juli 1831.
  2. Det er et af de sidste Huse paa Gadens øvre Side ud imod Piperviksbakken; Schweigaard boede inde i Baggaarden. I den sidste Tid havde han ogsaa et Forværelse.
  3. Nedskrevet efter Welhavens Fortælling 1870.
  4. I. L. Alsing.