Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/63

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

første var jo hans Ven fra Skolen; Langberg[1], der var en Mand med mange Interesser, især æstetiske, var Student sammen med ham og var strax bleven nærmere kjendt med ham, da hans fortræffelige Moder, Enke efter Præsident og Høiesteretsassessor Langberg, var fra Kragerø og en Søster af Schweigaards onkel Alsing. I dette tarvelige Enkehjem[2] var der i Regelen om Søndagsaftenerne samlet en Del unge Mennesker, især Sønnernes Kammerater. Blandt disse traf Schweigaard da ogsaa Welhaven. «Den første Gang, jeg saa ham», fortalte denne, «var hos Langberg. Vi talte da sammen hele Aftenen. Han bad mig komme til sig næste Dag, saa skulde jeg gjøre Bekjendtskab med en rar Skrue, som hed Peter [Andreas] Munch[3]». Og ligeledes traf Schweigaard her adskillige andre af de mere fremragende yngre Akademici, saasom, foruden Munch, sin Artiumskammerat B. Dunker, A. F. Boyesen[4]. A. N. H. Stenersen[5]. «Da Chr. Langberg og Søster, H. Alsing, Munch og Boyesen var meget musikalske, blev der musiceret meget», fortæller en Deltager i disse Aftener[6]. «Forresten underholdt man sig med Konversation, og Welhaven var, som altid, sjælen deri. Der lyttedes dog mest til Schweigaards Ord, og han betragtedes som Overdommer ikke alene i alvorligere Sager, men ved den æstetiske Kritik. Selv Welhaven bøiede sig for ham; men de var jo for det meste enige i sine Domme. Jeg tror, det var dem, som var inderligst forenede.» Forøvrigt synes ogsaa i dette Hus hine 4 – Langberg, Munch, Schweigaard og

  1. Juridisk Kandidat 1835, død 1857 som Professor i Fysik.
  2. Hun boede i Pilestrædet Nr. 16, den gamle Gaard, der eies af Toldbetjent Collett.
  3. Nedskrevet efter Welhavens Fortælling 1870.
  4. Død 1863 som Præst ved Garnisonskirken.
  5. Død 1850 som Trediepræst ved Vor Frelsers Kirke i Christiania.
  6. Sorenskriver I. L. Alsing, der kom ind til Christiania som Student i 1831 og da boede i samme Hus som Schweigaard.