Hjælpemidler, han fandt fornødne til sit juridiske Studium: Men den herved paadragne Gjæld nødte ham fra Begyndelsen af 1830 til at anvende daglig mindst 3–4 Timer til Informationer; ja i Marts 1830 skriver han, at han har 44 Timer ugentlig[1] besatte udenfor sine egne Studier og derfor var mere optagen, end han nogensinde i sit tidligere Liv havde været. I de følgende semestre maatte han ogsaa afse flere Timer daglig paa lignende Maade, naar undtages selve Examenssemestret, da han dels levede paa Gjæld, dels ogsaa kunde nøie sig med færre Timer; idet han efterhaanden fik sig langt bedre betalt for disse. Han var nemlig nu den mest søgte Manuduktør til Examen artium, navnlig i norsk Udarbeidelse.
Uagtet saa stor Del af hans Arbeidstid, og det netop hele Formiddagen, var optagen af uvedkommende Sysler, gjorde Schweigaard meget hurtig Fremgang i sit nye Studium. Han tog ikke Manuduktør og gik neppe heller paa Forelæsninger. Studiet synes han oprindelig mere at have valgt, fordi han ikke havde Lyst paa noget andet; end af nogen Forkjærlighed for «den snedige Jus».[2] Det viste sig imidlertid snart, at hans overordentlige Begavelse netop fortrinsvis laa i denne Retning, og at han havde valgt rigtig. Det er en almindelig Erfaring, at Jurisprudentsen, vel især paa Grund af den ringe Sammenhæng mellem den og de foregaaende Studier, er det Fag, som Begyndere senest føler sig hjemme i. Schweigaard gjorde sig overraskende hurtig fortrolig med sit nye Studium. Allerede efter et halvt Aars Læsning ser vi ham optræde som sine Søskendes juridiske Konsulent i de ikke ganske simple Spørgsmaal, der reiste sig paa skiftet efter Mormoderen.[3] Efter 5 semestres Studium
