taale. Jeg saa ham nogle Gange i denne Situation, og jeg tror, at det gjerne var Handel og Søfart, som Talen dreiede sig om».
Omgang med Kammerater pleiede Schweigaard lidet udenfor Skoletiden. I de senere Aar var han ogsaa de fleste af dem meget overlegen i Modenhed, ligesom han da ikke længere havde Smag for Gutters sædvanlige Fornøielser. Den, han omgikkes mest, var Karl Mülertz[1], der altid vedblev at være hans gode Ven; med ham var han stadig sammen hos hans Fader, Apothekeren, og hos Rektor Ørn, der var i Slægt med denne. Ogsaa til P. A. Munch, hans faste Sidekammerat, – de sad nemlig efter de ved Examen opnaaede Numre – var Schweigaard allerede paa Skolen, ligesom langt nedigjennem Livet, knyttet ved et inderligt Venskab; men Munch boede paa Gjerpens Præstegaard et Stykke udenfor Byen, og det synes, som om Schweigaard kun sjelden var herude. Otto Løvenskiold – den nylig afdøde Høiesteretsassessor – kom først senere ind paa Skolen og boede endnu længere fra Byen, paa Fossum. Schweigaard var en enkelt Gang i Selskab der, men kom ikke i nogen nærmere Berørelse med ham. En anden Kammerat, hvem han i de første Skoleaar ligesom i Studenteraarene stod i et nær Forhold til, var J. C. Lous[2]; men denne forlod Skolen allerede 1826. Forøvrigt var Schweigaard stedse afholdt af sine Meddisciple, mod hvem han altid viste sig som en god og hjælpsom Kammerat; det var ikke blot Slægtninger, med hvem han læste uden Betaling. Ved given Anledning kunde han dog ogsaa optræde som den, der havde Myndighed, saa-
