Denne Reise blev nemlig det mest afgjørende Vendepunkt i Schweigaards Liv. Den bragte ham til den Mand, hvem det især skyldes, at hans rige Evner kom hans Fædreland tilgode. Denne Mands Navn bør derfor ogsaa gjemmes i Nordmænds taknemmelige Erindring. Pastor Johan August Daniel Christian Koeppen var født den 20de Februar 1789 i Gross Oschersleben, preussisk Sachsen. Under sin studietid i Halle, hvor han studerede Teologi under Niemeyer, havde han været Lærer saavel ved Waisenhuset som ved en Real- og en Latinskole, ligesom senere været Huslærer, og saaledes faaet megen Øvelse i Undervisning. Fra 1816 af var han i 55 Aar Præst i Ostfriesland, nemlig fra 1816–19 i Holtgast, fra 1819–39 i Westerholt og endelig fra 1839–71 i Burhafe. Siden levede han som Pastor emeritus i sin Svigersøns Hus i Holtland, hvor han døde den 26de Oktober i 1875 ved et Fald fra Trappen, i sit 87de Aar[1]. Koeppen overlevede altsaa sin Lærling, og han kunde derfor efter dennes Død give en Skildring af ham og hans Ophold i Ostfriesland[2]. «A. M. Schweigaard», skriver Oldingen, «staar mig saa levende for Sjælen, som om jeg saa ham for mig – i Duodezformat». «Et saa dybt, uudsletteligt Indtryk har næsten intet andet Menneske nogensinde gjort paa mig som denne 14 Aars gamle Gut.»
Hovedøiemedet med Schweigaards Ophold skulde jo være at lære Tydsk. De allerførste Begyndelsesgrunde havde han lært i Borgerskolen, og maaske har han tilegnet sig noget mere paa egen Haand. Men han kunde ganske lidet af Sproget, da han kom til Koeppen, og da denne paa sin Side intet norsk Ord forstod, havde den første Undervisning sine store Vanskeligheder, idet Læreren
