Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/310

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

har nu i Tydskland saa liden Kredit, at Juristerne vilde forbigaa den i Taushed, hvis den ei havde sin traditionelle Plads i Encyklopædien. Det nyeste System er det mest forhadte; skjønt den sidste vil Hegel tage sin Plads nærmest efter Thomas Aquinas. Den tydske Filosofi, skjønt 50 Aar gammel, har ingen Indflydelse havt i Udlandet, med Undtagelse af de skandinaviske Lande, hvis inderlige Forbindelse med Tydskland i Henseende til Literaturen i Almindelighed ikke kan lignes med andre Folks. Den tydske Literatur forøvrigt er vistnok ikke vurderet i Udlandet efter Fortjeneste; men den er dog kjendt, især Goethe. Naar Udlandet ei har tilegnet sig den tydske Filosofi, saa er det, fordi man ei har villet bortbytte det, man har, mod en Illusion om Alvidenhed. Alligevel har der i den sidste Tid været Tale om en begyndende og voxende Indflydelse af den tydske Filosofi i Frankrige. Det eneste, man kan sige, er dog, at den franske Filosofi er mindre diametralt modsat den tydske end før; men derfra til den tydske Filosofi er der et overordentligt Sprang. Det er umuligt, at den tydske Filosofi kan blive modtaget i Frankrige i en den noget lignende Form. Men vistnok kunde man skaffe den en øieblikkelig Gunst ved at uddrage af den Resultater, der smigrer Opinionen. Den tydske Filosofi er selv en Filosofi for status quo. Men den frembyder en Metode, gjennem hvilken man kan lade alt muligt resultere, f. Ex. Republik, Absolutisme, indskrænket Monarki efter Behag, – noget som Forf. søger at vise ved at begrunde hver af disse Regjeringsformer efter den tydske Filosofis Metode. For at vise, at han kun efterligner, ikke parodierer, giver Forf. her nogle Stykker af tydske Filosofer til bedste, deriblandt det samme Citat af Göschel, som han har meddelt i Afhandlingen i Jur. Tidsskr., og Hegel, Phenomenologie des Geistes, S. 316, om Pligten til at tale Sandhed. Forf. slutter saaledes: „La philosophie allemande a fait beaucoup de mal, elle a égaré beaucoup de bons esprits; il est temps d’en finir avec elle.“