Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/306

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
VIII.
Uddrag af Schweigaards Afhandling „De l’etat civil des femmes selon le droit de la Norvège et du Danemark“.
(Revue etrangère de legislation et d’économie politique par une reunion de jurisconsultes et de publicistes Français et étrangers, publiée par M. Fœlix, 2det B., 2den Aarg. (4de H., 1835), S. 193–205[1]).

Efter en indledende Bemærkning om, at de skandinaviske Folks Ret har fulgt dens oprindelige og nationale Elementers frie Udvikling, uforstyrret af Romerretten, fremhæver Forf. som den danske og norske Rets Eiendommelighed med Hensyn til Kvindernes civile Stilling, at Lovgivningen „principalement“ betragter dem som Familiemedlemmer, som ikke trædende i umiddelbart Forhold til Staten. De ugifte Kvinder er fuldkommen umyndige; deres Raadighed over sit Gods, om end i Teorien fuldkommen Eiendomsret, er faktisk i Almindelighed kun et Slags fideikommissarisk Brugsret, hvilket maa haves i Erindring for at forstaa Grunden til Kvindens Ulighed i Arv, der har vakt saa megen Opsigt i Udlandet. – Derpaa skildres Formuesfællesskabet. „Dette er meget mærkeligt, vel værdigt, – ikke til Efterligning, hvor det ikke findes, men til Beundring overalt, hvor man endnu møder det. Og man mærke vel, – dette Fællesskab er ikke Gjenstand for Vedtagelse, ikke indrømmet undtagelsesvis, men er den nødvendige Konsekvents af og det væsentlige Grundlag for Foreningen af de to Arner, – et fuldkomment Fællesskab, alment omfattende og lige for begge to, mindre foreskrevet ved Lovene end forudsat af dem og beskyttet som en Kjendsgjerning, – et Fællesskab, hvis legale Grundvold som Lov har kunnet rokkes af Videnskaben, efter at Folkene havde praktiseret det i Aarhundreder, fordi det er den tro Afspeiling af deres Maade at opfatte og bevare Ægteskabet, hvor den synlige Enhed i Gods kun er Billedet af Personernes moralske Enhed. Formuesfællesskabet, under Mandens udelukkende Bestyrelse, er, jeg gjentager det, det væsentlige Sammenligningspunkt, ikke blot for Lovgivningen, men for selve Folkene. Det for Nordens Folk eiendommelige Familieliv, – Kvindernes ideelle Lighed under en tilsyneladende Ulighed, – alt hvad der er af gunstigt og ufordelagtigt, af vidt og af snevert

  1. Det maa erindres, at Afhandlingen er skreven før nogen af de nyere Reformer i Kvindens Retsstilling.