Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/26

Anton Schweigaard hørte nu heller ikke til Skolens dygtigste eller mest lovende Disciple. Rigtignok fik han ved de enkelte halvaarlige Skoleexamina i de fleste Fag, undtagen Skrivning, som oftest 1; men det vil ei sige stort, da 1 synes at have været den almindelige Charakter ved disse Examina. Af større Betydning for Skolens Dom om ham er de Charakterer, han i Protokollen har faaet af Lærer og Censor for den samlede Skolegang: for Evner 2, for Flid 2, for Sædelighed 1. Dette vil sige, at saavel hans Evner som Flid kun ansaaes som middels, da der ei gaves ringere charakter end 3. Skolens Dom om hans Flid, at den intet «udmærket» havde ved sig, deles af hans samtidige. En gammel Kammerat mindes med Bestemthed, at han slet ikke var flink til at lære sine Udenadslektier, og han talte stundom i senere Aar om, hvor modbydelige de havde været ham; en Gang maatte man endog gribe til det Middel at trække Støvlerne af Gutten for at hindre ham fra at løbe fra Lektierne. Der var kun et Fag, som han allerede dengang ofrede megen Interesse, og hvori han da ogsaa blev forholdsvis meget flink; det var Regning. «Han havde en uimodstaaelig Lyst til paa egen Haand at arbeide sig igjennem Kramers Lærebog uden Lærerens Hjælp, saa at, naar han skulde have Skjønskrift, lagde han Skrivebogen til Side og havde Regnestykker for sig paa Tavlen, naar Læreren ikke saa det. Han var derfor allerede som ganske ung en stor Regnemester, medens Skjønskriften blev derefter». Navnlig udmærkede han sig i Hovedregning, hvad der senere i Livet var ham til stor Hjælp. – Hvad Evnerne angik, var derimod ialfald hans Slægt af en anden Mening end Skolen. Han havde allerede som liden Gut vakt dens Opmærksomhed ved sarkastiske Ytringer og træffende Svar. Men især skal en underlig Spaadom have vakt store Tanker om ham. Omkring 1814 gjæstedes nemlig Kragerø af en anseet dansk Naturforsker, der var en Tilhænger af Galls