Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skridt og tilfredsstillet et føleligt Savn. Skolen fik derfor ogsaa forholdsvis en stærk Søgning, idet den snart talte 30–40 Disciple, Piger og Gutter om hinanden, i 2 Klasser hver med 2 etaarige Afdelinger. Den kom imidlertid til at lide af den samme Mangel som de fleste norske skoler paa hin Tid, Mangel paa duelige Lærere. Den havde i mange Aar kun en eneste Lærer, og med denne var man ogsaa længe temmelig uheldig. Navnlig var dette Tilfældet med Schweigaards første Lærer, H. P. Woll fra Bærum, der paa P. Ankers Bekostning havde faaet Undervisning ved Blaagaards Seminarium i Kjøbenhavn. Han var tillige Byens Organist og maatte som saadan være tilstede i Kirken ved Altergang, Barnedaab og Brudevielser. Allerede herved blev Undervisningen, som egentlig skulde drives 3 Timer om Formiddagen og ligesaa mange Timer om Eftermiddagen, oftere afbrudt. Men værre var det, at Woll, der ellers synes at have været et begavet Menneske, var en meget skjødesløs Person og i det hele i af en upaalidelig Charakter, hvorfor han ogsaa tilsidst blev afsat[1].

Det er let at forstaa, at Schweigaard i denne Skole ikke kunde gjøre nogen stor Fremgang. Alt, hvad han, skjønt han naaede øverste Afdeling, der lærte, var Religion, Geografi, Skrivning, Regning, lidt Naturhistorie, en Smule norsk Grammatik, det allerførste af Fædrelandshistorien og Begyndelsesgrundene til Tydsken[2].

  1. Jfr. Brev af 6te Juli 1825.
  2. Det Maal af Kundskaber, som Skolen i hans Tid drev det til, betegnes nogenlunde ved følgende Opgave af Protokollen for Julexamen i øverste Klasse, December 1818: «Religionsbogen» (ɔ: «Forklaringen»; i Kragerø brugtes dengang en Tidlang Abels Udgave), Bibelhistorien, Geografi («til Enden»), Fædrelandshistorie («til Svend Estridsen»), «Naturlære» («til Enden»), «Naturhistorie» («om Ormene»; det tidligere forhen læst); Regning (til Rentesregning), skrivning. Grammatik (om Skilletegnene). Et Aar forud var der, afvexlende med Modersmaalets Grammatik, givet lidt Undervisning i Tydsk.