Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Frankrige og hindrede Indførselen af alle Varer fra England. Politiet holdt af og til Husundersøgelse hos de Handlende for at efterspore, om engelske Manufakturvarer fandtes, og jeg erindrer, at Politiet i den Anledning engang indfandt sig i Faders Butik, men at de intet fandt, da Fader, som i Forveien bekjendt med denne Visit, havde bortgjemt, hvad han havde af den Slags Varer.

Denne korte Skildring tydeliggjør de trange Forholde i vor By og de Virkninger, de udøvede paa Samfundslivet.

Vi var saaledes nægtede al den Komfort, som den bedre stillede Del af Samfundet var tilvant, men savnede dog ikke Omgang med de større Familier, som altid behandlede os hjertelig og med Opmærksomhed. Moder og Bedstemoder søgte paa alle Maader at tilfredsstille vore Fornødenheder; men med deres bedste Villie kunde de dog ikke skaffe os mere end det nødvendigste. Til vor Beklædning maatte vi nøies med hjemmevævede Tøier, som Bedstemoder lod tilvirke af Uld og Lin, som hun avlede paa sin Landeiendom og disse Tøier sendtes til Skien for at farves.

Efter Aaret 1820 forbedrede de merkantile Forholde sig, og som Følge deraf blev vor Families Stilling ogsaa forbedret, hvilket igjen skaffede os de Fornødenheder, vi forhen havde savnet; men de trange Forholde under vor Barndoms- og første Ungdomstid, hvorunder min Broder levede op, bidrog vistnok til, at han allerede tidlig modnedes til Tænkning og Livets Alvor.»

Der er vel heller ingen Tvivl om, at den begavede Gut har modtaget stærke Indtryk af disse Tilstande. Netop de haardeste Aar tilhørte de første Barndomsminder. Og disse har vistnok paavirket Schweigaards hele Opfattelse af hans senere Tid og dens Forhold til den nærmeste Fortid. Det er bekjendt nok, at han siden, navnlig paa Storthinget, ofte tog kraftig til Orde mod